Brandmænd og vandmænd

Den røde brandmand er almindelig i sommerhalvåret ved de danske kyster, men optræder særligt hyppigt fra sidst i juli.

Rød brandmand

Rød brandmand (Cyanea capillata) hører til goplerne og er den største af slagsen i de danske farvande. Den måler her sjældent over 35 cm i diameter, men arten kan nå over en meter i diameter og have et slæb af 10 meter lange, næsten usynlige tynde tråde med giftige nældeceller.

Rød brandmand findes almindeligt ved de danske kyster. Goplen kan have meterlange, næsten usynlige tynde tråde med giftige nældeceller. Foto: Steven Melanson, Dreamstime.com.

Se også “Død og stadig brændende

Biologi

Brandmanden er et rovdyr, der bruger sit lange slæb af giftige tråde, tentakler, til at bedøve og fange krebsdyr og mindre fisk. Brandmanden træffes ofte gerne nær overfladen og det er netop her den kan komme i kontakt med badegæster. På grund af de lange tentakler kan brandmanden dække flere kvadratmeter havoverflade og de tynde tråde virker næsten usynlige. Der er således god grund til at holde afstand til brandmanden. Goplen er særlig hyppig ved kysterne i sensommeren.

Særligt når der er fralandsvind er der risiko for mange brandmænd ved kysten. Når det varme overfladevand føres til havs af fralandsvinden, erstattes det af nedefra-kommende koldere vand, som brandmænd foretrækker – og derved dukker flere brandmænd op ved kysten.

Blå brandmand

Blå brandmand (Cyanea lamarckii) er mindre end rød brandmand og ikke nær så udbredt som denne. Den træffes hyppigst ved den jyske vestkyst, men kan også optræde i de indre farvande.

Blå brandmand er mindre end rød brandmand og ikke nær så hyppig ved de danske kyster.

Nærkontakt med brandmænd

Kommer brandmandens fangtråde med nældeceller i berøring med byttedyr eller uheldige badegæster udløser nældecellerne en lille modhagebeklædt giftnål, der sprøjter et lammende giftstof ind i offeret. Det svier voldsomt i huden og en “forbrænding” kan være ret smertefuld og i værste fald udløse muskelkramper og risiko for drukneulykker.

Førstehjælp: Det gælder om forsigtigt at fjerne fangtrådene og giftcellerne fra huden. Det ramte hudområde skrabes forsigtigt for nældeceller ved en tæt barbering i én retning. Huden må ikke masseres! Brug evt. en ispind eller et kreditkort til at skrabe huden ren, hvis muligt mens huden holdes nede i havvandet. Skyl med saltvand fremfor ferskvand. Som husråd anbefales efterfølgende skylning med eddikevand til at reducere virkningen af giften, men først efter at trådene er søgt fjernet.

Vandmand

Vandmand (Aurelia aurita), der også kaldes for øre-gople, er glasklare og kan normalt ikke forveksles med brandmænd. Vandmanden har også nældeblærer, men brænder ikke mennesker.

Vandmandens fangtråde brænder ikke. Goplen består af 98% vand. De fire buer, der træder frem ved vandmandens midte, er dens kønsorganer.
De rødlige æg der ses på vandmanden (hun) kan af og til give forvekslingsmuligheder med brandmanden.

Andre gopler ved de danske kyster

Af og til findes også andre gopler opskyllet på stranden. Kompasgoplen (Chrysaora hysoscella) foretrækker ret salt vand og ses især i Nordsøen, Skagerrak og det nordligste Kattegat. Det samme gør sig gældende for lungegoplen (Rhizostoma pulmo). Derfor ses disse arter oftest opskyllet i strandkanten langs Jyllands vestkyst. Ingen af disse arter “brænder” i modsætning til rød og blå brandmand.

Den blålige lungegople kan også findes opskyllet på stranden – oftest på den jyske vestkyst.
Kompasgople fotograferet på den jyske vestkyst.

Kilder: Naturvejleder.dk, wikipedia, kattegatcentret.dk.

Mere fra NaturGuide.dk

SENESTE FRA NATURGUIDE.DK

UGENS MEST LÆSTE