Naturen netop nu af naturvejleder Niels Lisborg.
Maj måned er opkaldt efter Maja, mor til den romerske gud Merkur. Og maj står sandelig i moders tegn. Ved søen har andemor nok at gøre med sine ællinger og ved rævegraven patter hvalpene lidt endnu hos tæveræven, der med sin slidte pels viser at modergerningen kræver sit. Maj er i det hele taget fuld af dyrebørn og nyt liv.

Rådyret får lam
De normalt 1-2 lam fødes oftest i maj. Lammene er godt kamufleret med hvide pletter, der ligner solens lyspletter i skovbunden. I den første tid, hvor lammet er for lille til at kunne flygte med sin mor, gemmer lammet sig i stedet ved at trykke sig ned i vegetationen og ligge helt stille.
Rålammet udskiller næsten ingen lugt så ræven har svært ved at få færten af det. I denne tid er lammet overladt til sig selv en meget stor del af døgnet . Af samme grund tror mange, at lammet er forladt da de ikke ser at moderen besøger lammet nogle få timer i døgnet.

Løvfrøen kvækker
Løvfrøen er Danmarks mindste frø og måler kun ca. 4 cm. Den lille, lysegrønne frø har sugeskiver på fingre og tåspidser, der gør den i stand til at klatre ud af grene og blade på jagt efter insekter. Når den sidder stille er den næsten umulig at få øje på og hvem vil da også kigge efter frøer oppe i træer og buske? Løvfrøen kræver varme og først når temperaturen er tilpas lun bliver der aktivitet ved vandhullet. Ved skumringstid starter løvfrøerne deres koncert med hurtige, gentagne kvæk, der adskiller sig meget fra de øvrige nordiske frøer.

Mælkebøtter blomstrer i tusindtal
I foråret kan marker og enge farves gule af tusinder af mælkebøtter. Et syn for guder! Et blomsterhoved indeholder i virkeligheden mange blomster. Hver griffel tilhører hver sin blomst! Prøv at tæl, hvormange blomster der er i en plante. Bladene kan bruges i salat og som te og indeholder store mængder a-vitamin og desuden c-vitamin. De første spæde blade er dog de bedste, da de smager mindre bittert. Blomstens kronblade kan f.eks. bruges som pynt i salaten.

Bukken fejer
Den 16. maj starter bukkejagten og mange af landets jægere er på færde i de tidligste morgentimer og igen ved aftentide nær solnedgang. For jægeren gælder det om at kende bukkens territorie. I skov og hegn afslører træer og buske bukkens fejning, hvor bukken med sin opsats (horn) fejer barken af træerne, der står tilbage som en skrællet pind. Bukken fejer dels for at markere sit territorium, men også for at få vinterhuden (basten) at opsatsen.

Hvepsene bygger rede
De sortgule gedehamse har travlt med at opbygge hvepseboet og man kan opleve hvordan hvepsene gnaver træ på havestole, trædøre, brændestykker m.m. Det afgnavede materiale blandes med spyt. Herved omdanner hvepsen træmassen til et papiragtig byggemateriale som boet opbygges af. Hvepseboet kan få den flotteste struktur med mange farver, der skyldes det forskellige byggemateriale. Inde i boet er der bygget op med celler, hvor æg og larver passes og udvikles.

Rosmarinlyngen blomstrer
I flere af landets hedemoser og højmoser kan man nu opleve rosmaringlyngen i blomst. De små krukkeformede blomster fra den lille dværgbusk hører til hedemosen og højmosens spændende flora og findes kun på disse lokaliteter, der desværre kun er en rest af sig selv i forhold til tiden før 2. verdenskrig på grund af dræning og opdyrkning. På trods af navnet er planten ikke egnet til krydderi, men køn er den med sine lyserøde blomster.


Liljebille i lakrøde farver

I haverne er liljerne i vækst og det er samtidig tiden, hvor liljebillen dukker op. Den ca. 8 mm, lakrøde bille er ikke til at tage fejl af med sine stærke farver. Forsøger man at fange den lader den sige hurtigt falde til jorden. Selvom billen kan træffes i skov og hegn er det først og fremmest i haven den er kendt som en uønsket gæst blandt havens liljer. Billen lægger æg på undersiden af liljernes blade og snart dukker glubske larver frem og angriber havens pryd. Larverne beskytter sig under et lag af deres egne ekskrementer.

Hårmyggene sværmer
I maj kan man af og til undres over store sværme af blanksorte insekter, der synes at være overalt. Det er sandsynligvis de fluelignende hårmyg, der er på frierfødder. Insekterne flyver langsomt med lange, hængende ben. Hannen har store øjne. Myggene er uskadelige og stikker ikke. Hårmyggenes larver lever i jorden og rådnende plantedele.

LÆS MERE: Det sker også i maj:
Myrerne hjælper anemonen med at sprede frø
Danmarks smukkeste edderkop er på spil.
Løgkarsen giver et godt krydderi.
De nye brændenælder er fine til pesto.

Annoncer