Grævlingemors farlige forår

Talrige grævlinge dræbes hvert år i trafikken. Ikke mindst i foråret, hvor grævlingesoen bevæger sig over større afstande for at finde den eller de rette hanner. Hendes søgen går ikke sjældent på tværs af Danmarks tætte vejnet.

Grævlingen var indtil 2012 Danmarks største, landlevende pattedyr, men den placering blev degraderet i 2012, hvor ulven genindvandrede til Danmark. Grævlingen er udbredt i det meste af landet – og langt fra så fåtallig som man ellers kunne få indtryk af. De færreste danskere har nemlig oplevet en levende grævling i naturen, da dyrene mest er aktive i skumringen eller om natten. Det sted, hvor vi oftest møder grævlinge er som dræbte trafikofre i vejsiden. Særligt om foråret i marts-april ses en del trafikdræbte grævlinge.

Trafikdræbt grævling på en dansk landevej i marts. Foto: NaturGrafik.dk.

Dobbelt fatalt for grævlinge-soen

Netop om foråret får grævlinge-soen sine grise. Ofte i marts. Nogle gange så tidligt som i januar. Selvom grævlinge kan parre sig hele året, så er det netop i samme periode, hvor grævlinge-soen er mest frugtbar – og det sker at hun forlader sine nye grise og søger ud for at finde en ny han (eller flere) at parre sig med før hun igen vender hjem til boet og ungerne. I hendes søgen kan det være svært at undgå at krydse Danmarks forholdsvis tætte vejnet. Mange grævlinge trafikdræbes i denne periode. For grævlingesoen kan det være dobbelt-fatalt da hendes grise hjemme i graven også rammes når hun ikke vender hjem igen i forårsnatten.
/NL

Kilder: Miljøstyrelsen/mst.dk, Danmarks Pattedyr/Bent Muus, Naturstyrelsen.dk.

Lignende artikler

Lignende artikler

SENESTE FRA NATURGUIDE.DK

UGENS MEST LÆSTE