Bliv bedre til at klare kulden – 5 gode tips!

Kan man vænne sig til kulde? Det tyder forskning på.

I denne artikel sætter vi fokus på hvordan du bliver bedre til at håndtere kulden. Foto: Axel Bueckert, Dreamstime.com.

Der er flere gode tips til at håndtere den kolde årstid. Den mest oplagte er selvfølgelig beklædning, men der er dog flere andre gode tips. Læs her hvordan.

Kulden i Danmark kan om vinteren være bidende kold. I tilgift kan den høje luftfugtighed få temperaturen til at føles næsten 1 grad koldere end den reelt er – og blæser det forstærkes effekten kraftigt. Der er dog flere, gode forskningsbaserede råd til at klare kulden.

Tilpas din outdoor-beklædning, så du kan iklæde dig flere lag. Derved er dit tøj lettere at tilpasse til temperaturforholdene. Inderbeklædning af uld har mange gode egenskaber, her fra norske Aclima (annoncelink til OutdoorPro.dk)

1. Klæd dig i flere lag tøj – og modstå begreberne konduktion og konvenktion.

Kommer din krop direkte i kontakt med de kolde omgivelser vil den i sagens natur afgive og miste varme. F.eks. hvis du sidder på den kolde jord. Dette konduktionsvarmetag sker ved at varmen ledes bort fra din krop til et andet materiale (f.eks. den kolde jord, bænk eller sne) Der sker altså en varmeledning, hvis ikke du isolerer dig.

Er det koldt derude, så iklæd dig et inderlag af langt undertøj, bedst uldundertøj (evt. merinould, der er blødt og ikke klør). Derpå selvfølgelig et par varme bukser og gerne en fleece eller trøje af uld (lag 2). Husk varme sokker, handsker og hue. Et halsrør er ofte nemmere at håndtere end et langt halstørklæde.

Den tykke trøje, sokker m.m. isolerer kroppen, men beskytter ikke mod vind og nedbør. Det tredje lag skal derfor bestå af vind- og vandtæt overtøj. Jakken behøver ikke nødvendigvis at være tyk, da det er uldtrøjens opgave at isolere. Din yderbeklædning skal blot afvise vind og vand og beskytte dig mod den varmeafgivelse, der kaldes konvektion. En tynd yderjakke er som regel også mere åndbar – og kan bedre bruges året rundt.

Annonce:
Varmt udetøj til hele familien fra Pro Outdoor. 14 dages fuld returret.

Er du i god form er du alt andet lige også bedre til at modstå kulde. Foto: 123rf.com.

2. Styrk din fysiske form.

Er man i god fysisk form, kan man også bedre stå imod kulde. Blodomløbet spiller en vigtig rolle i forhold til at holde varmen. Er man i god form har man flere små blodårer i vævet – og fysiologisk set bør man derfor også have bedre mulighed for at varme vævet op.
Træn dig gerne til en øget muskelmasse. Musklerne øger forbrændingen, hvilket gør, at man producerer mere varme.
Muskelmassen bruges som en af hovedforklaringerne på at kvinder ofte fryser mere end mænd.

3. Væn kroppen til kulde – og få mere brun fedt.

Er du sjældent eller kun kortvarigt udendørs om vinteren ser det ud til at du er i risiko for at fryse mere når du endelig er ude end mennesker, der ofte udsættes for kulde.
Mennesker, der er meget udenfor i kulden, kan vænne kroppen til at fryse på et senere tidspunkt, end den ellers ville.
Noget tyder på, at det hænger sammen med kroppens såkaldte brune fedt. Det meste fedt i kroppen er hvidt fedt, men vi har også brunt fedt, som kan omsætte kalorier til varme. Forskere har indenfor de senere år opdaget, at regelmæssige kuldepåvirkninger får kroppen til at danne mere brunt fedt. Det gælder bl.a. for vinterbadere.

Mennesker, der er meget udenfor i kulden, kan vænne kroppen til at fryse på et senere tidspunkt, end den ellers ville. Foto: Dreamstime.com.

4. Sørg for at være mæt og gerne i overskud af kalorier, hvis du skal ud i kulden.

Hvis du sørger for at spise flere kalorier, end du egentlig har brug for, har kroppen nemlig lettere ved at holde sig varm. Har du fået nok mad, har du også et højere blodsukkerniveau. Det gør det lettere for kroppen at modstå kulden. Når maden fordøjes sker der et energitab i form af varme, hvilket også kan udnyttes. Sørg desuden for at din væskebalance er i orden.

Når det gælder om at holde varmen giver det mening, at spise mere fed mad om vinteren. Drik gerne varm chokolade af sødmælk.
Varm chokolade er en populær vinterdrink når vi skal hygge os, hvilket vi danskere jo generelt er gode til. Det kræver kun mælk og chokolade, der begge er gavnlige ingredienser, der kan styrke mod vinterkulden.
Brug gerne en fed mælk. Chokolade har også et højt fedt-indhold (ca. 48 % i mørk chokolade)

Annonce:
Hold fødderne varme med gode, norske uldsokker af den bedste, bløde merino-uld.

5. Undgå alkohol, hvis du fryser.

Fryser du derude kan det måske være fristende at varme sig ved at indtage alkohol. Alkohol udvider blodårerne, så der bliver sendt mere blod rundt i kroppen – fra kroppens indre mod huden. Derfor kan f.eks. snaps give følelsen af, at varmen spredes i kroppen. Det er dog en kortvarig fornøjelse. Når blodet pumpes hurtigere ud i fingre og fødder, taber man også hurtigere varmen omkring organerne, og bliver dermed hurtigere nedkølet.

Alkohol sænker altså kropstemperaturen og virker derfor stik modsat hensigten. Gem rødvinen og drammen til at du er kommet ind i varmen.

Se også:
Sådan finder du den rigtige sovepose til vinterhalvåret.
Sov ude om vinteren – og hold varmen i soveposen.

Kilder: livestrong.com, b.dk, videnskab.dk, dmi.dk, rapsol.dk.

Lignende artikler

Lignende artikler

SENESTE FRA NATURGUIDE.DK

UGENS MEST LÆSTE