Kan pulsure med skridttæller inspirere børn til motion og bevægelse?

Kender du det? Børnene vil hellere spille ved skærmen end med ud på tur.

Imin familie er vi relativt aktive – og ofte på ture derude. Som redaktør på NaturGuide.dk er det en “miljøskade”, der følger med. Jeg elsker at være ude – og gør mit bedste for at motivere og inspirere mine børn til et aktivt udeliv. Og her er det at der let kommer en “rids i pladen”. Mine to drenge på 10 og 11 år elsker at spille på deres pc, tablet og telefon – og de synes ikke altid at det er så fedt at tage på vandretur i skoven når de ser “gaming” som et mere lokkende alternativ.
Generelt bevæger mange børn sig for lidt – og er markant mindre ude i naturen end tidligere generationer. Til gengæld kan der snildt gå adskillige stillesiddende timer hver dag efter skoletid foran en computer, tv eller smartphone.

Kan smartwatches motivere mine børn til mere fysisk aktivitet?

For et par år siden fik jeg selv et såkaldt smartwatch og blev faktisk inspireret af urets skridttæller og den puls-statistik som uret kunne levere. Der gik lidt sport i at gå de anbefalede skridt hver dag.
Nu er funktionsmættede motions-ure kommet ned i pris og jeg fik den tanke om et pulsur med stopur, skridttæller m.m. også kunne motivere ungerne? Jeg søgte nettet efter et par prisbillige ure (man kan altid opgradere, hvis det fanger) til begge drenge med en masse spændende funktioner og som kan klare det danske udevejr fra regn til sand og støv. For kun 200 kr. modtog jeg to ure – et i blå og et i sort, fra den danske side Santana.dk (annoncelink til butik) – og var lidt skeptisk da det jo næsten var for billigt! Men urene fungerer! Og ungerne blev glade! Nu er alt nyt jo spændende, men det har faktisk inspireret drengene. For det første er de blevet bedre til at huske klokken – også når den strenge mor sætter tidskvoter for dagens spilletid.

Urene bruges bl.a. når drengene løber en tur med deres far – og bagefter sammenligner puls. Men det er også ret visuelt for drengene, hvis de har været meget passive og siddet stille. Vi har prøvet at sætte fælles mål for ugens antal samlede skridt. Foreløbigt kan jeg kun sige at funktionsurene faktisk har gjort drengene mere aktive – indtil videre 😊

Aktuelle annoncepriser og tilbud fra danske butikker (opdateres hver uge)
Frontfoto: Elizaveta Galitskaya, Dreamstime.com.

Ugens mest læste

Seneste fra Naturmagasinet

Spørg om natur

Aktuelt i naturen

Fra arkivet...