Elmetræets hemmeligheder!

Lignende artikler

Elm er et solidt, hjemmehørende træ som har været i landet i tusindvis af år f. Kr. Engang var det udbredt i skovene og parkerne, men i dag er der ikke mange tilbage på grund af elmesyge. Det er et træ, der har haft stor værdi for både naturen og mennesket på flere måder.

Af Marianne Riis

Manna

Barndommens manna.

Jeg husker tydeligt da jeg som barn klatrede i elmetræerne, der stod for enden af vejen hvor vi boede. Vejen lå ud til marker, der var adskilt af store læhegn, der for en stor del bestod af elmetræer. Elmetræer er nemlig både hurtigt voksende, stormfaste og så tåler de frost.
Når vi legede i træerne og byggede huler fik vi alle vores del af træets nødder – manna. Når de var friske og lysegrønne i april og maj spiste alle os børn lystigt af de skønne frugter, nok flere end godt var. Det var en skøn tid.
I dag er der ikke mange børn, der får samme oplevelse. I 1980'erne spredte en svamp død over tusinder af elmetræer i Danmark. Den såkaldte elmesyge hærgede – og gør det til dels stadig. Svampen blev spredt via barkbiller og i dag findes der kun få, store elmetræer tilbage i landet, der endnu er gået fri af mødet med barkbillerne og den frygtede svamp. Svampen, der angriber træet forhindrer at træet kan føre vand fra rødderne og op til bladene.
Elmen er dog ikke sådan at slå ud – og den kæmper stadig for sin tusindårige lange plads i Danmark. Selvom hovedstammen er død eller fældet, skyder elmen nye, små stødskud op. Disse elmeskud går som regel fri af barkbillerne – og svampen, indtil de en dag bliver så store at barken er tyk nok til at barkbillerne finder træet attraktivt. Derfor kan vi stadig finde mange, unge elmetræer.

Gnav og spor fra barkbiller på elm. Foto: Wikipedia, CC BY-SA 3.0

Stærkt og holdbart træ

Elmesygen er den største grund til, at der ikke bliver plantet mange elmetræer i dag, hverken i skovbruget eller i byerne. Elm er ellers på mange måder et nemt træ, da det kun stiller få krav til voksestedet, dog er næringsrig og fugtig muldjord at foretrække. Den hurtige og til tider uregerlige vækst kan også gøre det svært at få noget brugbart tømmer ud af det. Men i gamle dage og inden elmesygen, forholdt det sig markant anderledes. Grundet elmetræets stærke og holdbare ved brugte man træet bl.a. når der skulle bygges vogne, hjul og endda træskibe. Barken blev bl.a. brugt til at lave reb af. I dag bruges elmetræ stadig til gulve og møbler, da elm på samme måde som bøg, aks og eg kan dampbøjes som det eks. ses fra stolesæder. Vidste du, at noget af det bedste træ til at bygge buer med er elmetræ?

Elmebark i helsekost

Elmebark på ældre træer er furet og gråbrun og har mange anvendelsesmuligheder. Foto: T. Voekler CC BY-SA 3,0, wikimedia

Elmen blev og tidligere benyttet i husholdningen. Man brugte nemlig det inderste af barken til at male mel af som efterfølgende blev benyttet til brødbagning. Allerede tidligt fandt man ud af, at udnytte nogle af træet mange gode egenskaber. Den dag i dag kan man endvidere købe elmebark i forskellige helsekostforretninger, hvor barken efter sigende er eftertragtet for sine medicinske egenskaber. Elmebark kan i dag købes på Apoteket.
Men det er ikke kun mennesket, der kender til elmetræets mange, gode egenskaber. Mange dyr er også glade for træet og barken. Eksempelvis markmusen, der gerne spiser barken. Man kan også opleve hjortevildtet, særligt dådyr, skrælle bark af elmetræer. Bladlusen elmepunglus (Trtraneura ulmi) har elmen som vært. På elmebladene kan man finde små stikkende galler.  Galler er en slags udposning lavet af en svamp eller et insekt. Gallerne på elmebladene er hule og indeni finder man bladlusene. Bladlusen lægger sine æg på bladet. hvorefter elmetræet selv danner gallen. Det sker i et forsøg på at beskytte sig, men bladluslarven udnytter det og lever inde i gallen af det nærringsrige plantevæv.

Nyudsprugne elmeblade

Fakta om Elm (Storbladet elm (Ulmus glabra))

  • I Danmark findes der 3 arter af Elm: Storbladet elm, Småbladet elm og Skærmblomstret elm. Førstnævnte er den mest almindelige.
  • Det er et løvtræ der kan blive op til 35 meter højt og vokse med en hastighed på op til 1 meter om året.
  • Bladene er ovale og takkede i kanten og barken er furet og gråbrun.
  • Elmetræet blomstrer allerede sidst i april inden bladene springer ud.
  • Træets frugt hedder manna og de kan spises når de er grønne og friske.
  • Når et elmetræ fældes skyder træet relativt hurtigt igen fra stubben.
  • Storbladet elm kaldes også for skovelm og småbladet elm kaldes også for parkelm.
Elmetræet blomstrer med fine små blomster inden træet sætter blade. Foto: Ptelea CC By-SA 4,0, wikimedia

Kilde: mst.dk, vestrehus.dk. Featured billede: Elmetræ fotograferet af AnRo0002 CCO, Wikimedia.


NaturGuide.dk tester og sammenligner netbutikkerne i relation til brugervenlighed, sikker netbetaling og kundeanmeldelser. Som altid gør vi opmærksom på at NaturGuide.dk modtager et provenu for annoncer, henvisninger og salg, men vi går aldrig på kompromis med vores egen overbevisning. 10 % gives til naturbevarende formål uden ekstra udgift for forbrugeren. Vi tager forbehold for prisændringer hos producenter og netbutikker.

ANNONCE

Følg Danmarks natur på de sociale medier

7,921FansLike
1,927FølgereFølg

Seneste artikler

Deaktivér venligst din Adblocker
Kære læser!
NaturGuide.dk er et 100% gratis magasin med nu over 1300 gratis artikler til dig. Det kan vi kun levere, hvis vores annoncører må vise annoncer. Til gengæld lover vi, at vi ikke generer dig med blinkende, larmende reklamer.
10 % af vores annonce-provenu donerer vi til naturbevarelse. 
Hjælp os med at hjælpe - og deaktivér din adblocker for NaturGuide.dk.

På forhånd tak.
Close