Vejlernes Dag, 6. juni 2026

Helt oppe mod nordvest mellem Thy og Hanherred ligger Vejlerne – Danmarks største, videnskabelige reservat på 56 kvadratkilometer. Den 6. juni 2026 er der “åbent hus”

Vejlerne – mellem Thisted og Fjerritslev i Nordvestjylland, er et af Danmarks vigtigste naturreservater. Den 6. juni 2026 kan du besøge reservatets driftsbygninger og høre om reservatet. Der vil være guidede ture og reservatets fugletårne vil være bemandet med kyndige fugleguider. Også den gamle Bygholm Mølle vil være åben for publikum.

Vejlerne er kendt for en helt særlig natur, hvor ikke mindre end 325 fuglearter er registreret i reservatet, der også tæller et særligt dyreliv fra krondyr, odder, strandtudser til adskillige arter af flagermus.

Program følger….

Kl. 10.00-15.00: I tidsrummet 10.00-15.00 er det muligt at køre ind til reservatets drifts- og administrationsbygninger på Bygholmvej 71, 7742 Vesløs, hvor også den gamle Bygholm Mølle vil være åben for besøgende.
Der vil være mange aktiviteter på pladsen – særligt for børn.

Arrangementet er gratis og alle er velkommen.

Det er muligt at købe pølser og brød på pladsen.

Vejlernes Naturcenter (med oversigt over de øvrige fugletårne, gratis områdefolder m.m.) har adressen Bygholmvejlevej 640, 9690 Fjerritslev.
Vejlernes administration og drift har adressen Bygholmvej 71, 7742 Vesløs.

Ugens mest læste

Annoncespot_imgspot_img

Seneste fra Naturmagasinet

Spørg om natur

Aktuelt i naturen

Fra arkivet...

SHOP