Forskerne har hidtil betragtet vandmænd som simple skabninger med meget begrænsede indlæringsevner, men den opfattelse ændrer et nyt dansk-tysk studie nu på.
Vandmænd er efter alt at dømme klogere end hidtil antaget og mere end blot den blævrede geléklat vi kender fra strandkanten. Et nyt studie fra Københavns Universitet viser, at en særlig slags vandmænd, en såkaldt havhveps, er i stand til at lære på et langt mere komplekst niveau end antaget – på trods af kun 1000 nerveceller og uden en central hjerne. Det skriver Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet i en pressemeddelelse.
Vandmænd er i stand til at lære af deres fejl
Neurobiolog Anders Garm har i godt 10 år forsket i den gruppe af vandmænd, som hedder havhvepse. De er mest kendt for at være blandt verdens giftigste dyr. Men de dødbringende gopler er også interessante af en anden grund: Det viser sig nemlig, at de slet ikke er så simple, som man hidtil har troet. Og det rokker ved hele vores forståelse af, hvad simple nervesystemer er i stand til.
”Man er gået ud fra, at vandmænd kun formår de allermest simple former for indlæring, herunder tilvænning – altså evnen til at vænne sig til en bestemt stimulering som fx en konstant lyd eller konstant berøring. Men vi kan nu se, at vandmænd har en langt mere raffineret indlæring og faktisk er i stand til at lære af deres fejl og deraf ændre deres adfærd,” fortæller Anders Garm, lektor på Biologisk Institut.
Studiet er udført i et samarbejde mellem Kiel Universitet og Biologisk Institut, Københavns Universitet. Du kan læse hele pressemeddelelsen her: Vandmænd er klogere, end vi troede.
