Man ved, at det rigtigt er forår når oliebillerne dukker op. De store, lidt klodsede biller, er en oplevelse for både store og små hele foråret.
Kan udskille giftig væske
Oliebiller kan udskille en ildelugtende og lokalirriterende, giftig væske som efter sigende kan give en smertefuld erektion hos mænd i timevis, hvis den indtages. Oliebillerne er beslægtet med den spanske flue (som er en bille og ikke en flue). Den spanske flue er enkelte gange fundet i Danmark, men lever normalt i Mellem- og Sydeuropa. Tidligere har den været brugt i naturmedicin og er særlig berømt og berygtet som potensmiddel. Til trods for, at den stadigvæk bliver solgt i nogle af verdens lande som naturens viagra, giver denne bille, efter sigende, også en lang og smertefuld erektion. Både oliebillen og den spanske flue er giftige. Der er sågar sket dødsfald i forbindelse med indtagelse.
Masseproducerende snylter.
Oliebille-hunnerne er en del større end hannerne og det er der en grund til. En hun kan nemlig lægge op til 1000 æg af gangen. Æglægningen sker af flere omgange og hunnen ender derved med at lægge flere tusinde æg. Ud af 1000 æg er det dog kun få biller som klarer skærene. Oliebiller har nemlig en noget ejendommelig adfærd når den nye generation skal sikres.
Får et lift med bier
Hunnen lægger æggene i huller hun graver på stier og allerede efter få dage dukker de små larver frem. De kaldes triunguliner og de kravler alle sammen op i toppen af en blomst. Det kan eksempelvis være en følfod eller vorterod og her sidder de så og venter. Hvis de er heldige at der kommer en bi forbi, kaster larverne sig over bien. Det sker i håb om et lift hjem til biens larvekammer. Her lever de nemlig som snyltere og fortærer både biægget, honningen og pollen. Efter at have skiftet hud nogle gange ændrer larven udseende til noget der minder om en oldenborrelarve, for til sidst at forpuppe sig. Først næste forår kommer den frem som færdig oliebille.
Fakta om oliebiller:
- Hunnerne er op til 4-5 cm lange med en stor bagkrop. Hannerne en del mindre.
- Oliebiller er svære at kende fra hinanden, men de to mest almindelige arter er Sort oliebille og Blå oliebille. De skelnes blandt andet ved, at den blå har et indhak i skjoldet på ryggen i den nederste del af forbrystet, hvor det er afskåret lige hos Sort oliebille.
- Oliebillerne lever i skoven samt på overdrev og kystskrænter, afhængig af hvilken oliebille der er tale om.
- De fleste oliebiller er sorte med et blåligt skær med undtagelse af den grønne oliebille som har et grønligt skær.
- Oliebiller kan ikke flyve. Oftest kan man kende dem på, at deres dækvinger ikke mødes i midten.
Vidste du;
At i Danmark findes Blå oliebille (Meloe violaceus), Sort oliebille (Meloe proscarabaeus), Grøn oliebille (Meloe variegatus) og Korthalset oliebille (Meloe brevicollis). De to første er relativt almindelige, hvor de to sidstnævnte er sjældne.
At hannernes knæbøjede antenner bruges til at holde fast om hunnernes antenner under parringen.
At man tidligere troede, at de nyklækkede oliebillelarver var lus.
At billerne indeholder det stærke giftstof cantharidin, der kan være dødeligt i selv små mængder.
At mange triunguliner får lift af andre insekter end vilde bier som fluer og hvepse og ender derfor ikke et sted hvor de kan overleve. De kan heller ikke overleve i en bistade hos en honningbi hvor der er mange bier samlet. Det er hos de vilde solitære bier, at de finder deres føde.
At navnet oliebille kommer af et olieagtigt forsvarsstof som biller har.
MR/
Kilder: JP.dk, vestrehus.dk, dansknatur.wordpress.com, fugleognatur.dk, Biller af Åke Sandhall m.fl.; Haase. Forsidefoto: Niels Lisborg/NaturGrafik.dk.
