Forårets fascinerende oliebiller!

De knækkede antenner bruger hannerne til at gribe fat om hunnernes antenner under parringen. Her en sort oliebille. Foto: Spacebirdy CC BY-SA 3,0, Wikimedia

Man ved, at det rigtigt er forår når oliebillerne dukker op. De store lidt klodsede biller er en oplevelse for både store og små hele foråret.

Naturens viagra.
Oliebiller kan udskille en ildelugtende og lokalirriterende væske som efter sigende kan give en smertefuld erektion hos mænd i timevis, hvis den indtages. Oliebillerne er beslægtet med den spanske flue (som er en bille og ikke en flue). Den spanske flue er enkelte gange fundet i Danmark, men lever normalt i Mellem- og Sydeuropa. Tidligere har den været brugt i naturmedicin og er særlig berømt og berygtet som potensmiddel. Til trods for, at den stadigvæk bliver solgt i nogle af verdens lande som naturens viagra, giver denne bille, efter sigende, også en lang og smertefuld erektion. Både oliebillen og den spanske flue er ret giftige. Der er sågar sket dødsfald i forbindelse med indtagelse. Oliebiller er dog ufarlige (hvis man ikke spiser dem) da de voksne lever af plantemateriale.

Oliebillerne er kendetegnet ved, at deres dækvinger ikke mødes på midten. Her Blå oliebille. Foto: Siga CC BY-SA 3,0, Wikimedia

Masseproducerende snylter.
Oliebille-hunnerne er en del større end hannerne og det er der en grund til. En hun kan nemlig lægge op til 1000 æg af gangen. Æglægningen sker af flere omgange og hunnen ender derved med at lægge flere tusinde æg. Ud af 1000 æg er det dog kun få biller som klarer skærene. Oliebiller har nemlig en noget ejendommelig adfærd når den nye generation skal sikres.
Hunnen lægger æggene i huller hun graver på stier og allerede efter få dage dukker de små larver frem. De kaldes triunguliner og de kravler alle sammen op i toppen af en blomst. Det kan eksempelvis være en følfod eller vorterod og her sidder de så og venter. Hvis de så er heldige, at der kommer en bi forbi, kaster larverne sig over bien. Det sker i håb om et lift hjem til biens larvekammer. Her lever den nemlig som snylter og fortærer både biægget, honningen og pollen. Efter at have skiftet hud nogle gange ændrer den udseende til noget der minder om en oldenborrelarve, for til sidst at forpuppe sig. Først næste forår kommer den frem som færdig oliebille.

Annonce

Fakta om oliebiller:

  • Hunnerne er op til 4-5 cm lange med en stor bagkrop. Hannerne en del mindre.
  • Oliebiller er svære at kende fra hinanden, men de to mest almindelige sort og blå oliebille kendes blandt andet ved, at den blå har et indhak i skjoldet på ryggen i den nederste del af forbrystet, hvor det er afskåret lige hos den sorte.
  • Oliebillerne lever i skoven samt på overdrev og kystskrænter, afhængig af hvilken oliebille der er tale om.
  • De fleste oliebiller er sorte med et blåligt skør med undtagelse af den grønne oliebille som har et grønligt skær.
  • Oliebiller kan ikke flyve. Oftest kan man kende dem på, at deres dækvinger ikke mødes i midten.

Vidste du;

At i Danmark findes Blå oliebille (Meloe violaceus), Sort oliebille (Meloe proscarabaeus), Grøn oliebille (Meloe variegatus) og Korthalset oliebille (Meloe brevicollis). De to første er relativt almindelige, hvor de to sidstnævnte er sjældne.

At hannernes knæbøjede antenner bruges til at holde fast om hunnernes antenner under parringen.

At man tidligere troede, at de nyklækkede oliebillelarver var lus.

At billerne indeholder det stærke giftstof cantharidin, der kan være dødeligt i selv små mængder.

At mange af triunguliner får lift af andre insekter end bier som fluer og hvepse og ender derfor ikke et sted hvor de kan overleve. De kan heller ikke overleve i en bistade hos en honningbi.

At navnet oliebille kommer af et olieagtigt forsvarsstof som biller har.

MR/

Kilder: JP.dk, vestrehus.dk, dansknatur.wordpress.com, fugleognatur.dk, Biller af Åke Sandhall m.fl.; Haase

Annonce