Fem fede larver!

I august-september er det højsæson for store larver i naturen. Naturen er forunderlig på mange måder og det gælder også for de mange larver. Her kommer fem store, fede og farverige sommerfuglelarver.

Ligustersværmerlarven kan ses i juli og helt ind i oktober måned. Foto: Jean-pierre Hamon CC BY-SA 3,0, Wikimedia

Ligustersværmer

Den smukke ligustersværmer en en af vores største aftensværmere. Foto: JihemD CC BY-SA 3,0, Wikimedia

Ligustersværmerens larve ser helt eksotisk ud med sin grønne farve med lilla og hvide striber. Men larven er slet ikke ualmindelig i Danmark og ejer du en ligusterhæk, er der også en god chance for at se den op til 10 cm store larve. Den findes også på andre buske som eksempelvis spirea, syren og snebær. Larven ses fra juli og helt hen til oktober. Ligustersværmeren (Sphinx ligustri) er en af vores største og flotteste natsommerfugle. Det voksne insekt (imago) er en dygtig flyver som kan flyve både hurtigt og langt. Den ses i juni – august. Larven overvintrer i jorden som puppe og kan i nogle tilfælde overvintre to gange.

Læs mere om ligustersværmeren her: Villahavens kæmpelarve.

Dueurtsværmer

Dueurtsværmer larven har falske øjne for at skræmme sine fjender. Foto: Harald Süpfle Cc BY-SA 3,0, Wikimedia
Den voksne dueurtsværmer er smuk olivengrøn med lyserøde striber. Foto: Jean Pierre Hamon CC BY-SA 3,0, Wikimedia

Dueurtsværmeren (Deilephila elpenor) har sit navn efter sine værtsplanter som oftest er gederams og dueurt. Men andre planter som eksempelvis kærmysse, fuchsia og springbalsamin benyttes også. Larven er op til 8,5 cm lang og kan variere i farven. Således findes den også i en grøn udgave og den mørke udgave kan variere fra mønstret brun til næsten kokssort. Larven ses i august-september og den voksne flyver fra sidst i maj til slut august. Larven forsøger at skræmme sine fjender ved at ligne en slange. Den puster forkroppen op og viser sine fire øjenpletter, imens den svajer fra side til side. Larven overvintrer som puppe og arten er almindelig i Danmark.

Læs mere om dueurtsværmeren her: Elefantlarven med de falske kæmpeøjne.

Aftenpåfugleøje

Larven af aftenpåfugleøje ligner lindesværmerlarven, men denne har broget og ikke grønt analfelt. Foto: Dendrofil CCO, Wikimedia
Aftenpåfugleøje har to store øjenpletter på bagvingerne. Foto: Donald Hobern CC BY 2,0, Wikimedia

Aftenpåfugleøje (Smerinthus ocellata) har ikke navn efter en værtsplante, men efter den voksne sommerfugl (imago) som har to store øjenpletter på bagvingerne. Dem viser den frem som advarsel hvis den føler sig truet. Larven med det blå horn og de 8 gule striber kan minde om lindesværmerens larve, men den har kun 7 gule striber. Dertil kommer, at Aftenpåfugleøjes larve har et grønt analfelt modsat lindesværmerens brogede analfelt. Larven som kan blive op til 7,5 cm, findes på pil, bævreasp og slåen i august-september. Den voksne sommerfugl flyver fra maj-juli. Den overvintrer som puppe. Aftenpåfugleøje findes i hele landet og er ikke sjælden.

Læs også: Skræmmende blik fra falske øjne.

Snerresværmer

En snerresværmerlarve i det sene stadie. Den er mere lys grøn med mindre prikker i det tidlige stadie. Foto: Hectonichus CC BY-SA 3,0, Wikimedia
Det er ikke kun snerresværmerlarven som er smuk. Det gælder også for den voksne sommerfugl. Foto: Samashy CC BY-SA 2,0, Wikimedia

Navnet snerresværmer (Hyles gallii) skyldes ikke, at larven eller sommerfuglen snerrer men blot, at larven blandt andet lever på planten snerre. Den er også at finde på Gederams og gerne på steder med sol. Den voksne sommerfugl er ofte at se på Kaprifolie.
Larven, der er 7-8 cm, lang findes også i en næsten sort udgave. Den ses fra juli til og med september.
Den første generation af voksne sommerfugle ses i maj-juni og anden generation ses i august-september. Særligt i skumringstiden. Larven overvintrer som puppe og arten er almindelig i Danmark.

Hermelinskåbe

Hermelinkåbens larve kan variere i farve også i de forskellige larvestadier. Foto: Lukas Jonaitis CC BY 2,0, wikimedia
Når man ser den voksne natsværmer kan man godt forstå, at den har navnet hermelinskåbe. Foto: Ben Sale CC By 2,0, Wikimedia

Natsommerfuglen Hermelinskåbe (Cerura vinula) har sit navn efter den voksne natsommerfugls udseende. Den op til 8 cm lange larve kendes også under navnene Stor gaffelhale eller blot Gaffelhale. Det skyldes, at den i alle larvestadierne har to mørke halerør for enden af larven, også kaldet gaffelhale.
Den lever på pil eller poppel og ses fra juli til og med september.
Den voksne natsværmer flyver fra april til august.
I hvile ligger larven med halen og hovedet i vejret, men når den føler sig truet trækkes hovedet ind mod kroppen, hvilket får den til at se større ud samtidig med, at forenden nu ligner et lyst, rødt hoved med øjne (øjenpletter). Hvis det ikke er nok til at skræmme fjenden, har den endnu lidt tricks. Den svinger hovedet fra side til side, imens den skyder lange lyserøde tråde ud fra sin gaffelhale. Trådene udsender myresyredampe, imens de viftes op i luften. Hermelinskåben findes i alle naturtyper med pil og/eller poppel og er almindelig i Danmark.
MR/

Featured billede: Hectonichus CC BY-SA 3,0, Wikimedia

Kilde: vestrehus.dk, naturhistoriskmuseum.dk, fugleognatur.dk

Lignende artikler

Lignende artikler

SENESTE FRA NATURGUIDE.DK

UGENS MEST LÆSTE

Naturvejleder