Pardannelser og forårskurtisering – med magt og pragt

Foråret er for mange arter højtiden for pardannelse, formering og videreførelse af arten – livets højeste formål. Det går ofte hårdt for sig – og nogle gange med livet som indsats.

Det kan gå hårdt for sig når andrikkerne slås om en hun. Ikke mindst for den kommende andemor. Foto: Sjezica/Dreamstime.com.

Tre andrikker jagter en enlig hun henover søen. Det går ikke stille for sig – og da hunnen lander på vandet forsøger to andrikker at bestige hende, hvorpå hun trykkes helt ned under overfladen. Hun flygter igen – og hannerne følger efter. Det er ikke meget bedre ved søbredden, hvor en huntudse er blevet overfaldet af adskillige hanner. Til sidst vælter tudsebjerget om på siden. Ude i vandet kunne det blive fatalt for tudsehunnen, der ligefrem risikerer at drukne.

En huntudse er blevet overfaldet af en skare af parringslystne han-tudser. Foto: NaturGrafik.dk.

Inde mellem træerne nær en skovlysning har en stålorm-han fundet frem til en hun. Stålormene ligner lidt en slange, men er nærmere et firben uden ben. De i mindre grad afhængige af temperaturen i forhold til vores to danske slangearter, snogen og hugormen og selvom det endnu er lidt forårskøligt er stålormene aktive. Normalt dukker stålormene først frem i løbet af april, men de milde temperaturer har kickstartet foråret. Hunnen kravler væk, men hannen følger efter og bider sig fast i hendes hale. Det lykkedes ham brutalt at bide sig fast om hendes hoved og han parrer sig med hende med en af sine to penisser. Parringen kan vare flere timer.

Stålormehannen har grebet fat om hovedet på hunnen – og holder hende fast, så han kan parre sig med hende. Foto: Markus Schnessl/Dreamstime.com.

Nogle steder risikerer hannen livet

Det er dog ikke alle steder i naturen at det er hannen, der er den dominerende. Hos mange af de ottearmede blæksprutter risikerer hannen livet under en parring, hvor hunnen simpelthen dræber ham. Det samme kan være tilfældet ved flere af vores edderkopper.

Hos bierne dør hannen (dronen) efter parringen med den nye dronning. Hos humlebien (herunder) sker parringen ikke om foråret, men om efteråret. Han har kun et skud i bøssen og under parringen springer den yderste del af hans penis – og han dør kort efter præstationen. Hanbiens kønsorganer bliver siddende inde i bidronningen og fungerer som en slags prop, der forhindrer sædcellerne i at løbe ud af dronningen.

Humlebier i parring. Snart efter dør hannen. Foto: Sandra Standbridge/Dreamstime.com.

Lokker med ynde og evner

Gærdesmutte-hannen lokker hunnen med sin flotte rede. Foto: NaturGrafik.dk.

Andre steder i naturen er det knap så brutalt, hvor hannen i stedet for magt fremviser evner og pragt for at lokke hunnen. Gærdesmutte-hannen bygger kunstfærdige mosreder, der som et showroom fremvises til interesserede hunner i håb om at hun godtager hans evner. Det samme ses hos pungmejsen. Hos brushanerne danser hannerne om foråret på engen i flotte, forskellige farvedragter for at imponere hunnerne, der kigger på fra sidelinjen – og udvælger sin mage.

Den røde jordmide (også kendt som fløjlsmide), der kun måler 3-4 mm, placerer små sædpakker til hunnen – og guider hende ved at lave en sti af silke.

Selv i miniverdenen er der lidt i samme stil plads til at lokke fremfor at bruge magt. Hos den røde jordmide, som mange haveejere sikkert kender fra køkkenhavens forårsgravning, bygger hannen sit eget sted som han indretter med kviste og plantemateriale. Her anbringer han små sædpakker. For at lede hunnen til hans lille paradis, laver han stier af silke. Kommer en hun-jordmide forbi kan hun vælge at følge hans silkesti til hans sted og placere sig ovenpå hans sædpakker, hvorpå hun befrugtes.

Citronsommerfugl. Foto: Stefan Rotter/Dreamstime.com.

Tilbage ved søbredden, hvor andrikkerne stadig jagter en vordende andemor, flyver en smuk gul citronsommerfugl forbi. Det er en han, der leder efter hunner. Dog ikke mere travlt end at de tidligste mælkebøtter besøges for et nektar-måltid undervejs. Lykkedes han med at finde en hun går den vilde pardans gennem luften. Hannen er udstyret med duftskæl, der som en slags lokkende parfume, er med til at gøre hunnen villig. Selve parringen foregår ikke i hastværk. Her tager citronsommerfuglene sig god tid. Parringen kan vare flere timer – og endda dage.

Der er forår i luften…

Kilder: Naturhistoriskmuseum.dk, Videnskab.dk, Naturvejleder.dk. Featured foto: Rck953/Dreamstime.com.

Lignende artikler

Lignende artikler

SENESTE FRA NATURGUIDE.DK

UGENS MEST LÆSTE

Naturvejleder