Dagene er blevet længere og fuglene er igen begyndt at synge. Selvom faren for nattefrost endnu ikke er ovre er skrubtudser i tusindetal begyndt at søge mod vandhullerne. Snart lægger tudsemor lange, fine snore med æg, der dekoreres rundt om søens vandplanter.
Tudsemor vågnede allerede sidst i marts. Hele vinteren har hun gemt sig under en brændestak i skoven. I efteråret forlod hun den have og det jordbærbed, hvor hun tilbragte en stor del af forrige sommer. Skrubtudsen er velkommen i de fleste haver, da den æder de ubudne snegle – i bl.a. jordbærbeddet. Nu er det forår – det er tudsetid! Som så mange gange før begynder hun at vandre mod vandhullet, hvor hun for mere end 10 år siden selv opvoksede som haletudse. Hun har taget turen hvert forår i hele hendes voksenliv. Det samme vandhul hvert år. Skrubtudser er stedfaste – og trofaste mod deres ophavssted. I de mellemliggende år er vejen som hun skal krydse blevet bredere – med cykelsti på begge sider.
Det er ikke uden risiko at nå frem til vandhullet og der er mange farer undervejs. Nu tror hun dog på vejret. Det er i starten af april – og selvom der stadig har været nattefrost de seneste nætter, så er tiden inde. Det er nu! Skrubtudser kan blive gamle. Måske op mod 40-50 år. Går alt vel har hun mange vandringer foran sig, hvis ikke landskabet bygger nye barrierer. Hendes vandhul er ca. 800 m væk og med tudsefart, der mere er en vraltende kravlen i forhold til frøernes kække hop, så tager det tid at nå frem.
Da hun endelig når frem er hun ikke alene. Flere andre skrubtudser er nået frem. Langs bredden i vandet svømmer mange, mindre hanner rundt. Hannerne er generelt mindre end hunnerne i tudsernes verden, men ivrige det er de! Så snart hannerne erfarer at en hun er dukket op søger de skyndsomt mod hende. Tudsesex hører ikke til i den blide genre – og ikke bare en, men seks hanner kaster sig over hende – og snart bliver forsamlingen til en større tudsedynge, der alle forsøger at klamre sig til hinanden.
For en anden hun går det mere fredeligt. Hun har kun en enkelt han på ryggen – og er dykket ned under vandet for at slippe for postyret.
Hele lysteriet ender i tusinder af skrubtudseæg, der udlægges i vandet i fine, lange ægsnore, der vikles om vandhullets planter. En hun kan producere mellem 1.200 og 6.800 æg – alt efter huntudsens størrelse og alder.
Hvis alt går vel vil der senere på foråret være tusinder af små, sorte haletudser. Som regel vil fisk udgøre en trussel mod haletudserne, men ikke for skrubtudsens haletudser. De er nemlig giftige og spises derfor ikke af fisk. Det er dog kun en mindre del af de mange tudseæg og haletudser, der lykkedes med at gå på land i mere eller mindre samlet flok. Glubske vandkalvelarver og guldsmedelarver spiser nemlig gerne skrubtudsehaletudser.
/NL
Læs mere om skrubtudsen.
Kilder: Miljøstyrelsen/mst.dk, naturvejleder.dk. Featured foto: Romagil/Dreamstime.com.
