De fleste har prøvet at fange haletudser, men løgfrøens haletudser er noget helt særligt! De er kæmpe-store! Op til 20 cm – og dermed Danmarks største haletudser.
Løgfrøen (Pelobates fuscus) er en af Danmarks 14 padde-arter. Desværre hører den til de mere sjældne arter. Den findes i små bestande rundt omkring i Jylland, på Sjælland og Lolland. Den lever tilmed en skjult tilværelse, så der er gode grunde til at de færreste danskere har mødt en løgfrø. Det er ærgerligt for løgfrøen er en helt særlig padde.
Lugter og skriger
Løgfrøen ligner en tudse og kaldes da også for Garlic Toad – hvidløgstudse, på engelsk. Navnet er i dette tilfælde velvalgt, da løgfrøen kan udskille et sekret, der lugter af hvidløg, hvis den føler sig truet. Den kan tilmed, som en af de få danske padder, udstøde høje panikskrig, der nok er ment til skræmme rovdyr – og mennesker.
Løgfrøen har korte, kraftige ben og en ret kort snude. Et særligt kendetegn er at den har lodrette pupiller som den eneste danske art.
Stiller særlige krav til vandhuller
Løgfrøens haletudser kræver ret varmt vand (20-25 grader C) og derfor en god, lun sommer for at kunne forvandle sig til små frøer, der kan gå på land fra sensommeren og hen i det tidlige efterår. Derfor må der ikke være skyggende trævækst ved det ideelle vandhul, der hindrer soleksponering.
Haletudserne kan godt leve i køligere vand (15 grader), men de forvandler sig ikke.
Fisk er også et problem, da de æder haletudserne.
I kølige somre kan de udvoksede haletudser overvintre i vandhullet til næste forår, hvor de forsætter deres vækst. Det er derfor især sådanne haletudser, der kan få det til at gibbe i ethvert barn, der står ved vandhullets bred og fanger haletudser. Løgfrøens haletudser kan måle op til 20 cm og fylder godt – ikke mindst i en barnehånd. Både haletudser og de voksne frøer er fredet.
/MR
Kilder: Miljøstyrelsen, Naturhistorisk Museum, Aarhus.
