Skovduer med forårsfornemmelser i februar – trods vinterkulde

Lignende artikler

skovdue_gren
Skovdue og ringdue er den samme fugl.

Skovduer med klappende vinger og forårsfornemmelser i februar.

Her sidst i februar viser termometeret stadig minus grader og kulden bider i kinderne. Det afstår dog ikke flere fuglearter fra at have forårsfornemmelser. Korsnæbbet har allerede æg i reden, men også vores velkendte skovdue har opdaget at dagene er blevet længere.

Skovduen, hedder egentligt officielt ringdue (Columba palumbus), navngivet efter sin hvide halspletter, der næsten danner en ring. I byer og parker er skovduen tillidsfuld, men i skoven og det åbne land er den sky og vagtsom. Bedst som man går i egne tanker i den stille skov flakser en due pludselig højlydt og eksplosivt mellem træerne med larmende, klappende vinger. Ikke mange fugle kan larme som en skovdue, der letter fra sin gren. Har man først lært sig lyden af de klappende, baskende vinger er det let at erkende at “der lettede en skovdue” uden at kunne se selve fuglen.

Der er mange ting, der gør skovduen til noget særligt. Mange skovgængere vil genkende den velkendte kurren, der kan høres store dele af året. Allerede i februar får skovduen forårsfornemmelser. Hør skovduen her: 

skovduer_flugt
To skovduer (ringduer) har dannet par allerede i februar.

Bygger rede allerede i februar.
Allerede i februar er skovduen på udkig efter en mage og skovdue-hannen begynder at flyve parringsflugt, hvor han flyver næsten lodret op, mens han klapper højlydt med vingerne, hvorefter han på stive vinger lader sig falde i en bue nedad, indtil han igen går i vejret.
I milde vintre kan skovduen begynde at lægge æg allerede midt i februar.

Skovduereden – den simpleste af fuglereder
Skovduens rede er hverken kunstfærdug eller kompleks. Duereden hører til en af de simpleste reder vi kender fra den hjemlige fugleverden. Ofte består reden kun af nogle få kviste på kryds og tværs. Lige nok til at holde på to hvide dueæg.

Ungerne fodres med duemælk.
Den første uge af dueungernes liv fodres de af forældrefuglene med duemælk. Duemælk er et fedt- og proteinholdigt sekret, der produceres i kroen hos de voksne duer.
Når rugetiden er ved at være afsluttet, begynder indervæggen i forældrenes kro (en udposning på spiserøret) at udskille en den tyktflydende duemælk. Dueungen stikker sit næb op i forældrefuglens gab og indtager det opgylpede duemælk.
Det hormon som styrer produktionen af duemælk er det samme som det, der styrer mælkedannelsen hos pattedyr.

skovdue_skovbund

Vidste du, at
Duerne er de eneste fugle, der kan lukke næsebroerne og derved er i stand til at suge vandet op.
/JN

Kilder: dof.dk, wikipedia, Fugle i Danmark/Meltofte og Fjeldså. Lydoptagelse: Volker Arnold, xeno-canto.org.

ANNONCE
Annonce

Seneste artikler

ANNONCE
Deaktivér venligst din Adblocker
Kære læser!
NaturGuide.dk er et 100% gratis magasin med nu over 1300 gratis artikler til dig. Det kan vi kun levere, hvis vores annoncører må vise annoncer. Til gengæld lover vi, at vi ikke generer dig med blinkende, larmende reklamer.
10 % af vores annonce-provenu donerer vi til naturbevarelse. 
Hjælp os med at hjælpe - og deaktivér din adblocker for NaturGuide.dk.

På forhånd tak.
Close