Storspoven – Europas største vadefugl på sommertræk!

storspover - også kaldet regnspover
Nordiske storspove-hunner ankommer allerede sidst i juni til Danmark, hvor unger og hanner efterlades oppe i nord. Foto: Dr Ajay Kumar Singh, Dreamstime.com.

Europas største vadefugl på sommertræk over Danmark.
I ældre tider troede man den varslede regn. I dag ved vi meget mere om denne særprægede fugl med det ultra følsomme næb og melankolske kald. En fugl, hvor det traditionelle kønsmønster er vendt rundt – og hvor parforholdet alligevel fastholdes – år efter år.

Storspoven (Numenius arquata), også kaldet Stor regnspove, er ikke blot Nordens og Europas største vadefugl, men også en af verdens største! Kroppen er på størrelse med en krage og den har et vingefang på 80-100 cm. Dertil kommer et imponerende langt nedadbøjet næb på helt op til 19 cm. Hunnens næb er noget længere end hannens og hunnen er da også den største af de to.

Storspove eller regnspove som den også kaldes da man tidligere troede den varslede regn.
Storspove eller regnspove som den også kaldes da man tidligere troede den varslede regn.

Hunnerne efterlader ungerne og hannerne.

Storsporven holder ofte sammen med den samme mage. De fleste vil dog nok mene, at det ikke er meget de ser til hinanden. De gamle mager mødes ved redepladserne eller territoriet og genoptager forbindelsen fra sidste år. Hunnen lægger 4 æg på jorden som udruges af begge forældre på omkring 28 dage. Ungerne er flyvefærdige når de er godt en måned gammel, men hunnen overlader yngelplejen til hannen allerede midtvejs i forløbet for at trække sydpå. Allerede i juni kan de frigjorte hunner ses hygge sig i Danmark, men hannerne tager slæbet med afkommet. Årsagen er formentlig, at hannen er mindre end hunnen og derved også kræver mindre føde. Når ungerne er flyvefærdige forlader hannen dem også og ses ved enge og laguner i Danmark i juli. Ungerne trækker sydpå som de sidste. Og netop disse ungfugle kan vi opleve på træk i Danmark til ind i oktober.

Storspovens smukke kald.

Noget af det som Storspoven er kendt for er sin smukke sang eller kald som det nærmere må betegnes. Det er et melankolsk fløjt med opadgående serier af toner. Kaldet er relativ nemt at efterligne – og det blev flittigt brugt af jægere den gang, hvor fuglen måtte jages i Danmark. I dag er den fredet. I de få steder i Europa, hvor storspoven må jages – som eksempelvis i Frankrig, kan jægerne nærmest fløjte spoverne til sig. Da storsporven foretrækker åbne arealer er det oftest hanner i sangflugt man hører. Du kan høre dens smukke kald her:

Stor regnspove ses oftest i Danmark forår og efterår når de store træk er i gang imellem de mange ynglepladser i det nordlige Skandinavien og overvintringspladserne i det sydvestlige Europa. Ved Vadehavet kan man i trækperioden finde helt op til 8000 individer. Det er dog de færreste storspover, der yngler i Danmark. Ynglebestanden herhjemme anslås til 400-500 par.

Unge af storspove
En storspoveunge løber rundt på engen. Foto: Sandra Standbridge, Dreamstime.com.

Meget følsomt næb.
Sneppefuglenes næb er ikke kun langt, men også meget følsomt. Faktisk er næbbet så veludviklet og følsomt at fuglene kan føle trykforskelle i mudderet når næbbet er boret ned i nærheden af byttedyr som f.eks. muslinger. Er der krebsdyr eller lignende kan regnspoven finde dem ved hjælp af de rystelser som byttedyrenes bevægelser giver. Fuglen kan registrere rystelserne ved hjælp af næbbet i en afstand på op til to centimeter. Det krumme næb er tilpasset til at finde bl.a. sandorm og krumningen passer fint til byttedyrenes ofte krumme gange. Det er oftest hunner som søger føden på vandfladerne langs kysterne, hvor hannerne og ungfuglene, som har kortere næb oftere søger føden på engene.

Storspovens næb er så veludviklet og følsomt at fuglene kan føle trykforskelle i mudderet når næbbet er boret ned i nærheden af byttedyr.
Storspovens næb er så veludviklet og følsomt at fuglene kan føle trykforskelle i mudderet når næbbet er boret ned i nærheden af byttedyr.

Fakta om Stor regnspove:
Første del i navnet regnspove henviser til en opfattelse af, at spoverne varsler regn. Den sidste del kommer fra dens sang eller kald.
Indtil jagtloven af 1931 trådte i kraft var Stor regnspove antageligt udryddet i Danmark på grund af jagt.
Den blev totalfredet i Danmark i 1994. Tidligere blev der alene i Danmark nedlagt mere end 50.000 storspover om året.
Storspoven lever af muslinger, krebsdyr, insektlarver, børsteorme, snegle mm. Ja, selv bær kan komme på menuen.
Stor regnspove får et kuld unger om året og lægger kun 4 æg.
Den er først kønsmoden omkring 2 år og da hvert ynglende par i gennemsnit får mindre end en unge på vingerne om året, har den en meget langsom formering.

MR/

Kilde: Fuglene i Danmark; Gyldendal, DOF, fugleognatur.dk. Lydoptagelse; Peter Boesman, xeno-canto.org. Featured foto: Thomas Langlands, Dreamstime.com.

Mere fra NaturGuide.dk

SENESTE FRA NATURGUIDE.DK

UGENS MEST LÆSTE