Bliv skribent for NaturGuide.dk

skriv_for_naturguideHar du en god naturhistorie, nyhed eller forslag til artikler? 

NaturGuide.dk har til formål at udbrede kendskabet til Danmarks natur. Størstedelen af magasinets artikler, fotos og indhold er skabt af naturfaglige skribenter og fotografer, der vederlagsfrit har leveret tekst og fotos. I dag er vi en lille, fast stab tilknyttet siden, men frivillige bidrag er stadig en vigtig del af vores position, hvad enten det er ideer og forslag til artikler og emner eller hele artikler eller fotoreportager.
Er du god til at skrive eller har du blot et forslag du gerne vil dele? Har du lyst til at lave beskrivelser af dyr, natur og oplevelser som andre kan få glæde af? Send os en mail med et par linjer om dig selv og hvad du kunne tænke dig at skrive om! Skriv til redaktion@naturguide.dk.

Skribent for et af Danmarks største netmagasiner med fokus på dansk natur og dyreliv?
NaturGuide.dk er et af Danmarks største netmagasiner med et fokus på dansk natur for hele familien. Vi har mange tusinde unikke læsere hver uge og NaturGuide.dk rangerer helt i top på de største søgemaskiner. Prøv f.eks. at google “dyreliv“, “Danmarks natur” eller “naturen netop nu“.

Hvad kan vi tilbyde?
Hvis du er god til at skrive og formulere dig – og har viden og kendskab til dit emne, vil vi meget gerne publicere dine artikler, der selvfølgelig behørigt kilde-refereres med forfatternavn og profilbillede, hvis det ønskes. Som skribent for NaturGuide.dk kan du således selv blive synlig og søgbar på nettet og opnå kredittering og profilering at dit arbejde, da vi desværre ikke kan yde et honorar.
Dine artikler vil blive læst igennem af en af vores faglige koordinatorer inden publicering på NaturGuide.dk, ligesom vores billedredaktør (fra NaturGrafik) vil søge at finde de bedst egnede illustrationer til din artikel. Du har selvfølgelig også mulighed for at levere dine egne billeder. Forfatternes meninger og holdninger må gerne fremgå af artiklerne, men generelt lægger vi vægt på at magasinet som helhed er upolitisk.

Hjælp os med at udbrede kendskabet til Danmarks natur.
NaturGuidens grundlæggende formål er at udbrede kendskabet til Danmarks natur og dyreliv – og gøre materialet let tilgængeligt for alle, herunder skoler og uddannelsesinstitutioner. Siden finansieres via annonceindtægter, hvor 10% går til naturbevarende formål. NaturGuide.dk citeres jævnligt i pressen og har været citeret og brugt som kildegrundlag i de fleste, større medier inkl. DR og TV2.

NaturGuide.dk udgives af VisitNATURE og modtager ingen offentlige tilskud eller støttemidler.

Mere fra NaturGuide.dk

SENESTE FRA NATURGUIDE.DK

UGENS MEST LÆSTE