Højsommeren står for døren og de farverige blomster skyder frem i naturen. Grøftekanterne er ingen undtagelse – særligt de steder hvor naturen får lov til at være natur til glæde for både planter og dyr, men også for de mennesker, der lægger vejen forbi.

Af Marianne Riis.

Gule, blå, røde, lilla og hvide. Farverne varierer ligeså meget som udseendet på de mange blomster, der smykker naturen her i sommertiden. En del kommuner slår stadig vejrabatterne i bund – nærmest per automatik i fastlagt licitation og for “ordentlighedens” skyld. Heldigvis er flere kommuner begyndt at indse værdien af de vilde blomster langs rabatter og grøftekanter og slåningen foretages her i højere grad kun når det vurderes nødvendigt for trafiksikkerheden. Blomsterne kvitterer. Herunder er nogle af hyppigste arter.

Annonce

Valmue (Papaver thoeas).

Der findes flere arter af vilde valmuer i Danmark samt en del indslæbte arter. En art man ofte ser først og midt på sommeren i grøftekanterne og på markerne er Korn-valmuen. Her står den med sine enkle, smukke, røde kronblade. Jeg fristes tit til at bruge de fine blomster til buketter, men det kan, som de fleste nok har erfaret, ikke anbefales, da bladene falder af kort efter at blomsten er plukket.

Valmuer ses ofte i vejkanten i juni og juli.

Annonce:
Ud på tur? Rigtig gode tilbud på lette tur-rygsække – også til børn

Engelsk græs (Armeria maritima).

Engelsk græs eller kongeknapper som planten med de fine lyserøde eller lyslilla blomster kaldes, er en hårdfør plante, der blomstrer hele sommerhalvåret. Tidligere fandt man mest planten ved kysterne, da den tåler salt, men i dag ses den også inde i landet langs mange veje, hvor der saltes. Her kan du læse mere om Engelsk græs.

Engelskgræs er egentlig en strandengsplante, men trives også langs de salte vejrabatter.

Røllike (Achillea millefolium).

Almindelig røllike finder man ikke kun i grøftekanterne, men også ude på engene. Den hvide variant er den mest almindelige, men den findes også i en rødlig udgave. Rølliken er en tidligere lægeplante, der dog i dag mest bruges til at lave bjesk eller kryddersnaps som det også kaldes. Her kan du læse mere om Røllike.

Røllike blomstrer almindeligt langs vejkanter hele sommeren.

Almindelig Gederams (Epilobium angustifolium).

Gederams er en anden af højsommerens smukke blomster. Med sine mange, små rødviolette blomster kan den helt eller delvis dække flere grøftekanter. Gederams kaldes også for fattigmandsasparges eller skovens asparges, da de nye unge skud kan bruges på samme måde som asparges. Tidligere brugte man planten både i madlavning og som lægeplante. Her kan du læse mere om gederams.

Gederams blomstrer i juli. Den bliver over 1 meter høj og kan danne tætte bestande.

Blåhat (Knautia arvensis).

Blåhattens blåviolette blomster blander sig flere steder i de farverige grøftekanter. Planten er glad for sandet bund og findes både i byerne og på landet. Ud over at være smuk er planten vigtig for mange insekter. Særligt for den relativ sjældne Blåhat-jordbi der udelukkende kan leve i områder med Blåhat og kun søger pollen fra Blåhattens fine blomster.

Blåhat er trods navnet mere ovre i lilla nuancer. Planten bliver gerne over 30 cm høj.

Gul Snerre (Galium verum).

Gul Snerre eller Jomfru Marias Sengehalm som den også kaldes, hører absolut til blandt mine yndlingsblomster. Med de små gule og velduftende blomster lyser den op i rabatten. Ordet snerre forbinder de fleste nok med Burre-Snerre som bl.a. findes i mange haver og “klister” til alt hvad den kommer i berøring med. Det gør Gul Snerre ikke. Planten er populær blandt insekterne og findes mange steder i landet.

Gul snerre
Gul snerre har en sød, honningagtig duft. Den ret lave plante ses ofte i vejkanter.

Kamille.

Der findes flere arter af kamilleblomster, men de to vi nok finder oftest i grøftekanterne er Vellugtende Kamille (Matricaria recutita) også kaldet den “ægte” kamille samt Lugtløs Kamille (Tripleurospermum perforatum). Begge vokser gerne ved grøftekanter nær marker. Begge lyser flot op med deres fine gul/hvide blomster. Vellugtende Kamille stammer fra Syd- og mellemeuropa og dyrkes flere steder til bl.a. te.

Kamille ses ofte langs vejen. Kamille kan minde lidt om margueritter eller Hvid okseøje, men afsløres på de ultrafine, tynde blade.

Kornblomst ( Centaurea cyanus).  

Kornblomsten var tidligere en hyppig gæst i kornmarkerne og har deraf fået sit navn. I dag er den ikke så udbredt, men i takt med flere økologiske landbrug og derved mindre sprøjtegift, vinder den langsomt indpas igen. Ofte finder man den i grøftekanter tæt ved brakmarker eller økologiske marker. Her kan du læse mere om Kornblomsten.

De fleste kender de blå kornblomster. Her fra en økologisk mark.

Kløver.

Der findes mange arter af kløver i Danmark, men tre af dem man ofte møder i rabatten er Hvid- Kløver (Trifolium repens), Rød-Kløver (Trifolium pratense) og Gul Kløver (Trifolium campestre). De to førstnævnte bruges gerne som foderplante i landbruget. Alle tre arter blomster sommeren over og ofte helt ind i september og er besøgt af mange forskellige insekter.

Tidselsommerfugl på rødkløver. I baggrunden anes de mindre gul kløver. Insekterne har glæde af, at flere og flere kommuner ikke længere bevidstløs klipper vejrabatterne.

Eng-Brandbæger (Senecio jacobaea).

Eng-Brandbæger er lige så smuk som den er giftig. Den ses i grøftekanter og på mange marker. Mange hesteejere bekæmper den, da særligt heste ikke kan tåle giftstoffet. Dyrene undgår dog oftest planten. Risikoen opstår når der bliver slået hø med Eng-Brandbæger. Blomsten er nu også elsket af mange, ikke mindst af den smukke sommerfugl Blodplet, hvis larve lever på og af planten. Den optager giftstofferne og bliver derved selv giftig som forsvar mod fjender.

Brandbæger er et flot, velvalgt navn til den smukke, gule blomst. Planten er giftigt for især heste, hvis den spises. Det udnytter Blodplet-sommerfuglelarven. Ved at spise brandbæger bliver den selv giftig – og undgås derfor af fugle.

Cikorie (Cichorium intybus).

Cikorie er nok en af de smukkeste blomster vi finder i vejkanten. De lyseblå blomster følger solen i løbet af dagen, men hver blomsterhoved er kun udsprunget i kort tid. Planten blev indført af munkene i Middelalderen og har bl.a. været benyttet som lægeplante mod mange sygdomme. Det er blandt andet indholdet af inulin og esculetin i roden der gør, at der stadigvæk forskes i planten den dag i dag. Under anden verdenskrig brugte man roden som kaffeerstatning.

cikorie
Cikorie har den fineste lyseblå farve. Den kan ikke forveksles med andre blomster.

Mjødurt (Filipendula ulmaria).

Mjødurten er en alsidig plante, der ikke kun er smuk, men også dufter dejligt. Den har tidligere været anvendt som naturmedicin og i fremstilling af mjød – deraf navnet. Planten med den røde stængel rummer en masse historie, men er også god i nutidens naturformidling. Børn (og mange voksne) begejstres ofte når fine hvide blomster nulres mellem fingrene og duften af tyggegummi breder sig. Ikke uden grund, at den af nogen kaldes for tyggegummiblomst. Her kan du læse mere om Mjødurt.

Mjødurt
Mjødurt er en høj plante, der gerne står tæt. Den dufter aromatisk, hvis man nulrer blomsten. Den rødlige stængel er også et godt kendetegn.

Ager-Tidsel (Cirsium arvense).

Jeg kender flere der ikke er så begejstret for de stikkende tidsler, men faktisk er der al mulig grund til begejstring, hvis man ikke lige har planer om at plukke de stikkende planter. For med deres smukke rødviolette til lilla blomster er de ikke kun flotte at kigge på, men de tiltrækker også mange insekter – bl.a. tidselsommerfuglen, der i første generation ankommer fra syd – måske endda helt fra Afrika og gerne lægger sine æg på tidsler heroppe i det høje nord.

Agertidslen er faktisk ganske køn på nært hold. Blomsterne er lyslilla, hvor kærtidslen, der vokser mere fugtigt, har mørkere, rødlilla blomster.

Kilde: fugleognatur.dk, naturhistoriskmuseumaarhus.dk

Annonce