Mange kender de smukke primula fra haverne, men der findes også vildtvoksende arter, hvor flere netop nu stråler om kap med forårssolen.
Vildtvoksende primula kontra dyrkede.
Kodriver eller Primula, som den hedder på latin, findes vildtvoksende i Danmark fordelt på fire arter, Storblomstret kodriver, Hulkravet kodriver, Fladkravet kodriver og Melet kodriver. Kodriver er en rigtig forårsblomst og de tre førstnævnte blomstrer da også i april og maj. Den sidste lidt senere. Kodriver er en flerårig urt. De vildtvoksende blomster kan være svære at kende fra hinanden og flere kan da også lave krydsninger indbyrdes, hvilket ikke gør det nemmere. Havevarianterne kan fås i mange forskellige udgaver og farver.
Fakta:
Storblomstret kodriver (Primula vulgaris):
I blomst kendes Storblomstret kodriver nemt fra de tre andre arter, da de lysegule eller helt bleggule blomster sidder enkeltvis for enden af stilke og ikke som de andre i skærm. Den kan blive op til 15 cm høj og bladene er omvendt ægformede og minder lidt om bladformen på Fladkravet kodriver. Den bestøves af insekter og frøene spredes med vinden. Den blomstrer i april-maj. Den findes særligt på Møn og Sydsjælland samt i Øst- og Sydøstjylland. Kan forekomme andre steder, men sjældent.
Det latinske navn ”vulgaris” betyder ”almindelig”. Det er lidt misvisende i Danmark, da det kun er gældende på få egnede voksesteder.
Hulkravet kodriver (Primula veris):
En velduftende urt, der kan blive 10-30 cm høj. Der er ingen blade på selve stænglen. Bladene er ægformede med dun. Der sidder flere, helt op til 30, nikkende blomster på en stilk. Selve blomsten er gul eller mørk gul og så har den orange pletter i svælget. Den bestøves af insekter og frøene spredes med vinden. Den blomstrer i april-maj og er almindelig i Danmark, dog ikke i Midt- og Vestjylland.
Det latinske navn ”veris” betyder ”tilhørende foråret”.
Fladkravet kodriver (Primula elatior):
Modsat Hulkravet kodriver har Fladkravet inden særlig duft. Den bliver 10-30 cm høj og de lysegule kronblade er lidt mørkere i svælget dog uden de rustrøde pletter som Hulkravet har. Blomsterne er nikkende og sidder i skærm. Bladformen kan variere og kan være svær at skelne fra de andre gulblomstrende kodrivere. Den bestøves af insekter og frø spredes med vinden. Den blomstrer i april-maj og er almindelig flere steder på Bornholm, Øerne, Øst- og Sydøstjylland ellers er den sjælden.
Navnet ”elatior” betyder ”højere”. Det kommer af, at Fladkravet kodriver ofte bliver højere end de andre arter.
Melet kodriver (Primula farinosa):
Melet kodriver afskiller sig fra de andre vildtvoksende arter, da den ikke har gule blomster, men blegviolette blomster med gult svælg. Der sidder 2-20 blomster sammen i en skærm øverst på den bladløse stængel. Den bliver oftest 5-25 cm høj. Den blomstrer i maj-juni og vokser i dag kun få steder i Nordsjælland og enkelte steder på Bornholm. Arten har været i tilbagegang de sidste 200 år og er fredet. Den må derfor hverken plukkes, graves op, samles eller ødelægges.
Navnet ”melet” henviser til de ægformede blade der er ”hvidmelede” på undersiden.
Vidste du;
- At primula indeholder stoffet primin som en del mennesker er overfølsom overfor? Mængden af primin afhænger af arten og den største koncentration findes i en af de dyrkede planter, Bægerprimula (Primula obconica).
- At der også findes en kodriver art som er hjemmehørende i Grønland, Rank kodriver (Primula stricta)?
- At krydsninger mellem gulblomstrede kodrivere ofte er fertile?
- At arter af kodriver-slægten er udbredt i både Europa, Asien og Nordamerika?
- At navnet kodriver hentyder til blomstens form og betyder ”kopatter”?
- At navnet primula kommer af det latinske primus som betyder ”den første” og hentyder til, at blomsten er blandt de første blomster, der kommer frem om foråret?
- At Melet kodriver er en såkaldt ansvarsart for Danmark? Det betyder, at Danmark er hjemsted for en stor del af verdensbestanden af planten og vi derfor har et særligt ansvar for at beskytte den.
MR/
Kilde: Dansk Flora af Signe Frederiksen m.fl. fra Gyldendal, fugleognatur.dk, mst.dk, Atla Flora Danica, Gyldendal, videncenterforallergi.dk
Featured billede: Hulkravet kodriver, Andreas Eichler, CC BY-SA 3,0, wikimedia
