Hun-blomsterne er oprette, men når de er bestøvet bøjer de sig ned og udvikler sig til de velkendte, hængende grankogler.
Hun-blomsterne er oprette, men når de er bestøvet bøjer de sig ned og udvikler sig til de velkendte, hængende grankogler.

Rødgranen (Picea abies) er Danmarks almindeligste nåletræ og Skandinaviens vigtigste skovtræ. Her i foråret får granen smukke, næsten jordbærrøde blomster. De røde blomster ses også på andre graner som sitkagran og hvidgran.

Hun-blomsterne sidder normalt øverst på træet og han-blomsterne længere nede. Han-blomsterne producerer masser af pollen til bestøvning af hun-blomsterne, men for at undgå at bestøve sine egne hun-blomster og risikere indavl, har træet udviklet et smart trick! Hun-blomsterne for oven i træet springer først ud, og ikke før de er bestøvet med pollen fra andre træer, udvikles hanblomsterne nedenunder.

Hun-blomsterne er oprette, men når de er bestøvet bøjer de sig ned og udvikler sig til de velkendte, hængende grankogler, der bliver op til 16 cm lange.

Annonce
Rødgranens store, flotte kogler.

Pollenskyer og “svovlregn”
Han-blomsternes rigelige pollenproduktion kan i øvrigt stedvis farve skovbunden gul af pollen og vinden kan medbringe pollen, der kan samle sig som et gult lag på søer og vandoverflader. Dette naturfænomen betegnes “svovlregn” og ses også hos bjergfyr og skovfyr.
/MR

svovlregn
Rødgranens hanblomster kan producere store mængder pollen, der kan farve skovbunden og vandoverflader gule. Fænomenet betegnes “svovlregn”.

Rødgranen vokser naturligt i vores nabolande, men træet er indført til Danmark i 1730 og blev især udbredt sidst i 1800 tallet under tilplantningen af de jyske heder.

Kilder: Træer og buske i landskabet/Helge Vedel, Skoven-i-skolen.dk.
Featured foto: Hvidgran med røde hunblomster.

Annonce