Ny Danmarksrekord: Kæmpe Karl Johan-rørhat på 2,3 kg fundet i Nordjylland.
I løbet af efteråret har NaturGuide.dk modtaget mange henvendelser om imponerende store Karl-Johan-rørhatte. I forrige uge skrev vi om en ny Danmarksrekord – troede vi!
En kæmpe Karl-Johan rørhat fra Hirtshals på ikke mindre end 1,79 kg.
Rekorden holdt dog kun en uge, da vi fornylig modtog billeddokumentation for et kæmpe eksemplar på ikke mindre end 2,3 kg og en hatdiameter på 45 cm!
Mikkel Paulsen var på svampetur da han i et nordjysk skovområde nær Hjørring fandt den enorme rørhat.
Mikkel Paulsen fortæller til NaturGuide.dk, at han tog svampen med hjem til køkkenvægten. Vægten kunne dog kun veje op til 2 kg – og derfor måtte der skaffes en laboratorievægt, der kunne afsløre den sande vægt på 2300 gram.
Annonce:
En god gave? Fin svampekniv i gaveboks
Indtil videre opbevares den store svamp i fryseren.
Mikkel Paulsen er en erfaren svampesamler og så gerne at der var mere fokus på svampene – og bevarelsen af gode svampelokaliteter. I de fleste skove udgør arealet med gode svampebiotoper ofte under 1/10 af skovens areal, men hvor er naturbeskyttelsen af disse arealer?, spørger han.
Svampesamleren afslører, at nogle af de mest sikre findesteder for værdsatte spisesvampe ofte er på jordbund, der har ligget urørt i generationer. Fra gravhøje til gamle skove eller tilvoksede heder og klitter.
Annonce:
Få styr på spisesvampene med bogen “Svampe du kan spise” – fra Saxo.
Mikkel Paulsens rekordstore rørhat blev bevidnet af den kendte nordjyske kok Michael Miv Pedersen. Sammen har de to fundet andre mastodonter fra svampenes rige. Se lige denne kæmpe blomkålssvamp, der formentlig også tangerer årets største blomkålssvamp.
Danmarks nu næststørste Karl-Johan-rørhat fik kun lov at holde 1. pladsen i en uge.
Allan Lyngby var med sin kone været på svampetur den 15. september 2018 og fandt en kæmpe Karl Johan på ikke mindre end 1,79 kg. og næsten 35 cm høj! Fundet blev gjort ved Hirtshals i Nordjylland.
Allan Lyngby har dokumenteret fundet ved at sende billeder til NaturGuide.dk – som vi bringer herunder. Ganske imponerende! Den enorme svamp holdt første pladsen indtil denne uge, hvor Mikkel Nikolaj fra Gistrup præsenterede den nye rekordhaver på 2,3 kg.
Allan Lyngby fortæller til NaturGuide.dk at der desværre var nogle snegle der havde kommet dem i forkøbet, så kun dele af stokken kunne spises, men som Allan tilføjer “det var nu heller ikke så lidt endda”.
Kongen blandt rørhattene.
Rørhattene er blandt de mest populære spisesvampe i Europa og blandt dem regnes Karl Johan rørhatten for kongen blandt rørhattene. Karl Johan er det folkelige og populære navn for Spiselig Rørhat (Boletus edulis).
2018 har indtil videre været en forrygende svampesæson – og der meldes om masser af spændende spisesvampe.
Annonce:
Denne svampebog bør du eje! Opdateret viden om danske spisesvampe!
Varme og fugt er en optimal kombination for svampe og med regn og sommertemperaturer i september tegner det forsat godt for svampesæsonen.
Rekord fra 2016 slået.
Har du dokumenteret kendskab til endnu større Karl Johan-svampe så skriv meget gerne til redaktion@naturguide.dk.
Se også Så stor kan Karl Johan-rørhatten blive!
/NL