
Mange svampesamlere bruger en svampekniv til at snitte svampens stok over. Det kan være nemt og praktisk. Men har det også betydning for svampens evne til at skyde igen til næste år?

I følge svampeforsker Henning Jørgen Knudsen fra Statens Naturhistoriske Museum er svaret nej. Det har ingen betydning!
“Det er en myte, at det gør en forskel. Det meste af svampen vokser under jorden. Det, vi plukker, svarer i virkeligheden bare til æblerne på et træ. Så der er ingen fare for, at vi udrydder svampene, selvom vi plukker løs, alt det vi kan. Og det gør ingen forskel, om man efterlader noget af stokken eller ej,« siger Henning Jørgen Knudsen til Videnskab.dk.
Annonce:
Har du den rette svampebog? Find den her!
I nogle tilfælde bør man endda kigge ekstra dybt når svampen tages op. Det gælder for den meget populære spisesvamp Karl Johan, der også kaldes for Spiselig rørhat. Netop stokken hos Karl Johan-rørhatten kan i nogle tilfælde blive kæmpestor. Den tykke knold, der gerne sidder dybt smager nemlig også godt. Træd dog gerne hullet til, hvor svampen har siddet. Det mindsker svampemyggenes adgang og reduceres risikoen for at svampens underjordiske mycelium angribes af andre, skadelige svampe.
/MR
Kilder: Videnskab.dk