Kometen C2022 E3 på besøg i himmelrummet over Jorden.

Kometen med det lidt fantasiforladte navn C2022 E3 passerer Jorden så den de næste dage vil være synlig med det blotte øje. Der går ca. 50.000 år før kometen atter kommer på besøg. Gad vide hvilke mennesker – hvis nogen, der vil betragte kometen til den tid?

Vil du ud og filosofere og forundres over nattehimlen, så lover vejrudsigten lidt huller i skyerne indenfor de kommende dage.
Kig efter kometen mellem stjernebilledet Karlsvognen og Nordstjernen. Nordstjernen finder du ved at forlænge en lige linje mellem de to stjerner i Karlsvognens ende. Se her hvordan.

Kometen C2022 E3 besøger først Jorden igen om 50.000 år. Kometen er tættest på Jorden den 1. februar 2023. Foto: Victor R. Ruiz, Wikipedia, CC-BY 2.0.

Kometen vil være tættest på Jorden den 1. februar 2023. Den er dog kun tæt på i astronomisk sammenhæng. Kometen vil nemlig passere os i en afstand af ca. 42 millioner kilometer. En joker er den tiltagende måne. Det stærke månelys kan gøre det vanskeligt at se lyset fra kometen.

Vidste du, at man på en klar nat kan se cirka 5000 stjerner med det blotte øje? En almindelig håndkikkert synliggør dobbelt så mange stjerner og gør det også muligt at se kratere på månen. Du kan finde kikkerter og deciderede stjernekikkerter på kikkert-salg-dk (annoncelink til butik).

Kilder: vejr.tv2.dk, wikipedia, ilvid.dk. Foto: Victor R. Ruiz, Wikipedia, CC-BY 2.0.

Lignende artikler

Lignende artikler

SENESTE FRA NATURGUIDE.DK

UGENS MEST LÆSTE

Naturvejleder