Masser af stjerneskud når Perseiderne passerer

Oplev mere end 60 stjerneskud i timen og mulighed for at opleve ildkugler når meteorsværmen Perseiderne passerer over os i august.

Stjerneskud fra Perseiderne. Foto: Lorie Shaull, CC BY-SA 4,0, Wikimedia

Skyfri himmel, men fuldmånens lys kan drille

Hvert år i august passerer jorden den meget aktive meteorsværmen Perseiderne i sin bane rundt om solen. Ifølge astrofysiker Tina Ibsen fra Tycho Brahe Planetarium kan meteorsværmen normalt give op til 100-110 stjerneskud i timen når passagen topper i august. Denne gang bliver det dog ikke helt så nemt på grund af fuldmåne. Omkring 60 stjerneskud i timen og mulighed for at opleve ildkugler kan vi godt se frem til. Ildkugler er kæmpe stjerneskud. Det hele afhænger dog af optimale vejrbetingelser. Det vil sige stjerneklart vejr og ikke for meget lys fra andre lyskilder som eksempelvis huse og veje.

Meteorsværmen topper natten mellem fredag og lørdag. På Thyco Brahe Planetarium kan du finde en liste over nogle af de steder i Danmark hvor du har bedst mulighed for at se en flot stjernehimmel uden forstyrrelse af for meget menneskelig lys som eksempelvis huse og veje.

MR/

Kilde: Tycho Brahe Planetarium, jp.dk.

Mere fra NaturGuide.dk

SENESTE FRA NATURGUIDE.DK

UGENS MEST LÆSTE