Sådan opstår nordlys

Nordlys fotograferet over en sø i Canada. Foto: Stephan Pietzko, Dreamstime.com.

Hvornår er det generelt bedst at opleve nordlys? En kraftig solstorm mod Jorden kan give gode muligheder for at opleve nordlys, men ellers er perioden omkring jævndøgn et godt tidspunkt at kigge op.

Jævndøgn er de to tidspunkter på året, i marts og september, hvor Solen står præcis over Ækvator. Under jævndøgn er der generelt en højere geomagnetisk aktivitet, hvilket medfører større chance for nordlys. Det oplyser Tv2-vejret. Samtidig spiller Jordens hældning i forhold til Solen også en vigtig rolle. Ved jævndøgn vender en større del af den nordlige halvkugle nemlig mod Solen og er dermed mere eksponeret for indgående solpartikler.

Solstorm kan give nordlys

Nordlys (aurora borealis) ses netop, når kraftige solstorme rammer Jordens atmosfære med store elektriske udladninger, der slynger elektrisk ladede partikler mod jorden. Jordens magnetfelt fanger partiklerne, der ledes mod Jordens poler. Atomer i atmosfæren optager de ladet partikler. Når atomerne afgiver energien igen og bliver neutrale, udsender de stråling bl.a. i form af synligt lys – det vi kan opleve som nordlys.

Solpletter og soludbrud

Af og til kan solpletter ses på solen med det blotte øje (foto til venstre), når et skydække slører solens skarpe lys. Kig ikke direkte mod solen uden øjenbeskyttelse. Foto: Niels Lisborg/NaturGrafik og Boykov/Dreamstime.

SOLUDBRUD og SOLSTORM: Der går typisk 3 dage før et udbrud og en solstorm vendt mod Jorden rammer Jordens atmosfære og kan give forstyrrede radiosignaler, men også mulighed for nordlys.

Nordlys fotograferet i Nordjylland. Foto: Niels D. Lisborg/NaturGrafik.dk.

Når et tyndt skydække dæmper solens skarpe lys kan man af og til skimte mørke pletter på solskiven. De såkaldte solpletter er aktive områder, hvor der kan opstå soludbrud. Et soludbrud er en voldsom energiladet eksplosion i solens atmosfære. De fremkalder elektromagnetisk stråling, der sendes som såkaldte solstorme af sted ud i rummet. Strålingen, som udsendes ved soludbrud kan påvirke Jordens atmosfære og forstyrre radiokommunikation – og i værste fald bl.a. ødelægge satellitter. Der går normalt omkring 3 dage før et udbrud og en solstorm vendt mod Jorden rammer Jordens atmosfære.

Soludbrud omkring en solplet. Soludbrud sker i aktive regioner omkring solpletter, hvor intense magnetiske felter dukker frem fra Solens overflade. Røntgenstråling og UV-stråling, som udsendes ved soludbrud kan påvirke Jordens ionosfære og forstyrre langtrækkende radiokommunikation. Foto: Hinode/Wikimedia.

Kilder: Wikipedia, NASA, Videnskab.dk, berlingske.dk, dr.dk, Tv2-vejret. Forsidefoto: James Percy/Dreamstime.com.

Lignende artikler

Lignende artikler

SENESTE FRA NATURGUIDE.DK

UGENS MEST LÆSTE