Europæisk sumpskildpadde, Emys orbicularis.
Udseende.
Den europæiske sumpskildpadde kan få et skjold, der måler op imod 20-25 cm. Dertil kommer hoved og den ret lange hale. Skildpadden er mørk – næsten sort, med tydelige gule pletter.
Udbredelse
Den europæiske sumpskildepadde var efter den sidste istid udbredt i Danmark og forekom udbredt i stenalderen. Den uddøde dog antageligt herhjemme allerede i jernalderen, men er i nyere tid blevet udsat flere steder bl.a. ved Sorø Sø sidst i 1800-tallet. Arten angives at have levet ved Ribe frem til 1930'erne og ved Skjern Å frem til 1970erne.
Skildpadden blev helt sensationelt genopdaget ved Silkeborg i Midtjylland i 1996. Der er formentlig tale om kæledyr, der var blevet sat ud i naturen. Skildpadderne er blevet undersøgt og tilsyneladende tilhører de genetisk de østeuropæiske forekomster af sumpskildpadder og ikke de sydeuropæiske, der kan købes hos dyrehandlere. Ud fra den betragtning har der været overvejelser om hvorvidt, der er tale om skildpadder, der har overlevet i Danmark siden istiden. Det menes, at smeltevandsfloderne efter istiden netop bragte skildpadderne til det nuværende Danmark fra øst. Et faktum er det i hvert fald, at der i dag findes små bestande af sumpskildpadder flere steder i Danmark, men de er meget svære at opdage, da de er meget sky. Forstyrres dyret dykker den straks ned under vandet. Her kan den ligge hele dagen uden, at komme op til overfladen.
Den europæiske sumpskildpadde er den nordligst forekommende af de europæiske skildpadder. Der er faste bestande i bl.a. Tyskland, Polen og Baltikum.
Skildpadderne hører til en spændende dyregruppe, hvor flere arter har tilpasset sig nogle ekstreme, fysiologiske forhold. Bl.a. at overleve på bunden af en tilfrosset sø i mange måneder stort set uden ilt.
Fra fangenskab kender man europæiske sumpskildpadder, der er blevet 140 år.
Levevis
Sumpskildpadden overvintrer på bunden af en sø, hvor den går i dvale. Den kan overleve de kolde, danske vintre ved at gå i dvale i mudderet på bunden af søer og vandhuller. Om foråret i marts og april dukker skildpadderne frem og begynder at solbade.
Dyrene kan parre sig hele sommerhalvåret, men æglægningen sker typisk fra maj-juni til juli. Hunnerne finder et egnet solopvarmet sted på land, hvor æggene lægges og dækkes. Det er de ofte regnfulde og kølige danske somre, der giver arter problemer herhjemme. Æggene kræver nemlig sol og varme for at udvikle sig og udklækkes.
Føde
Skildpadden lever af planter ved vådområderne samt gerne frøer, fisk og ådsler og hvad den ellers kan finde. Der er således på ingen måde tale om en kostforagter.
Rødøret terrapin
En anden skildpadde, der også kan opleves vildt i Danmark er den amerikanske rødøret terrapin. Her er der med sikkerhed tale om udsatte dyr – typisk folk, der er blevet trætte af deres kæledyr og skaffer sig af med dyret ved at lukke den ud i det fri. Skildpadden kan overleve milde vintre i Danmark, men næppe formere sig, da vores klima er for koldt til arten.
Det er i øvrigt forbudt, at udsætte kæledyr i naturen!
Kilder: Naturstyrelsen.dk, Zoo.dk, Nordens padder og krybdyr v. Kåre Fog m.fl. 2001.
