Nisseskæg – et naturfænomen

Håris eller nisseskæg
På vinterdage, hvor temperaturen falder til lidt under frysepunktet dukker af og til skæglignende vækster frem af grene. Det er fine tråde af is, der forsvinder blot man ånder på dem. Fænomenet kaldes populært for nisseskæg eller hår-is.

Mystisk “nisseskæg” på grene og stammer fremkaldes af samspil mellem vejret og en særlig svamp.

I vinterhalvåret dukker af og til nogle næsten vatlignende, hvide totter frem på grene og stammer. Naturfænomenet opstår ret pludseligt under de rette vejrforhold og betegnes populært som “nisseskæg”. På afstand kan det måske ligne en svamp, men på nært hold ses fine hårlignende tråde, der kan danne et helt nisseskæg. Deraf fænomenets navn, der dog også mere sigende kaldes for håris. Men hvad er det så? Det er is, men i en hel usædvanlig konstruktion af hårtynde, fine tråde, der på forunderlig vis nærmest vokser ud fra træet!

hår-is
Det kan faktisk godt ligne skæg. Det lidt mystiske fænomen, der opstår pludseligt under de rette vejrforhold – og ret hurtigt forsvinder igen.

Fænomenet ses normalt på dødt og vådt træ og kan findes på flere løvtræsarter som bøg og røn m.fl. Fænomenet er et samspil mellem svampen Smuk bævrehinde (Exidiopsis Effusa) og fugtigt vejr, der afløses af frost. På fugtige vinternætter, hvor luftens temperatur falder til lige under frysepunktet, har nisseskægget de bedste forhold for at vokse frem. Håris eller “nisseskæg” forekommer ofte i november og december, men kan under de rette forhold opleves hele vinterperioden.

håris
Her er fine istråde vokset ud af en rådden gren. De små, sarte istråde forsvinder ved berøring.

/NL

Video med nisseskæg – et samspil mellem svampen Smuk bævrehinde, fugtigt og dødt træ – og let frostvejr.

Seneste fra Naturmagasinet

Ugens mest læste

Aktuelt i naturen

Fra arkivet...