Soveposer varierer en del i kvalitet og pris og det kan være en jungle at finde den rette. Her kommer nogle fif til hvilke overvejelser du bør gøre dig for at finde den sovepose som passer til netop dit behov.
Find den rigtige sovepose af Marianne Riis.
Når kulden banker på kan det være en udfordring, at sove ude i naturen. Men med god forberedelse og det rette udstyr, kan du få en fin oplevelse. Der har aldrig herhjemme været så mange skove og naturområder som nu, hvor der er fri teltning eller mulighed for at overnatte i shelter. Se forslag til udvalgte soveposer nederst i artiklen.
Når man overnatter i naturen er det vigtigt at man er forberedt. Særligt i vinterhalvåret hvor temperaturen kan nå under frysepunktet. Hvilken sovepose man skal have med på turen afhænger af flere faktorer. Skal man vandre eller være på samme sted under hele turen? Hvor skal man overnatte og hvordan er vejrforholdene? Er man en frosenpind eller sveder man nemt? Skal det være en sovepose med dun eller fiber? Alle spørgsmål man med fordel kan stille sig selv for at finde den rette.
Det rette udstyr.
At holde varmen kan være altafgørende for om turen bliver en succes. Der er nok ligeså mange forskellige meninger om, hvilken sovepose der er bedst som der er typer af soveposer. Det gør ikke valget nemmere. Mange erfarne friluftsmennesker har to soveposer. En til sommerhalvåret og en til vinterhalvåret.

Kvinder fryser mere end mænd.
Mænd har (som oftest) mere muskelmasse end kvinder, og musklerne sætter forbrændingen op, hvilket gør, at man producerer mere varme. Da de fleste kvinder ofte er mere kuldskære end mænd, har kvinder oftest brug for en varmere sovepose. Her kan det også være en fordel at investere i en lagenpose.
Mere tøj i soveposen betyder ikke nødvendigvis mere varme. Luft isolerer og med den rigtige sovepose bør det være nok blot at ligge med undertøj i soveposen. Undertøjet kan med fordel være af uld. Merino-uld er ikke blot varmt og behageligt at have på, men også slidstærkt. Derudover hjælper ulden med at regulere kropstemperaturen og absorbere fugt.
Sovepose med dun eller fiber?
Dun er meget behageligt og så er det lettere end fiber. Så skal du vandre langt, kan det bestemt være en fordel med en dunsovepose. Til gengæld er dun også betydelig dyrere end fiber så man skal være villig til at give en højere pris for soveposen. Ud over prisen har fiber en anden fordel i forhold til dun nemlig, at den tørrer nemmere og derved også hurtigere genvinder sin isoleringsevne. Der findes også soveposer med Goretex i det yderste lag. Her er prisen dog også i den høje ende.
Liggeunderlag.
Den rigtige sovepose bør også kombineres med det rigtige underlag, da underlagets evnen til at isolere har betydning for hvilken kvalitet din sovepose behøver. Et godt underlag kan være afgørende for om soveposen kan leve op til forventningerne. Se mange forskellige modeller her (annoncelink til OutdoorPro.dk)
Man skal også kigge på rummeligheden af soveposen. Soveposer fås i flere størrelser, faconer og længder. Personligt føler jeg mig bedst tilpas, hvis jeg har lidt ekstra plads i soveposen til at bevæge mig i, hvor andre jeg kender helst vil have, at soveposen nærmest sidder helt ind til kroppen.
Temperatur-angivelser på soveposen.
Ordentlige soveposer til udendørsbrug skal være forsynet med nogle temperaturangivelser, typisk komfort-temperatur og ekstrem-temperatur, der giver et retningsbillede af ved hvilke temperaturer, man kan anvende soveposen uden at fryse (se definationer længere nede).
Kig primært efter komfort-temperaturen. Komforttemperaturen angiver den laveste temperatur, hvor man kan forvente at sove behageligt og udstrakt uden at fryse. Af og til angives “comfort” og “comfort limit”, hvor comfort-temperaturen angiver det anslåede niveau for kvinder og den lidt koldere comfort-limit, angives for mænd, i det kvinder generelt fryser lettere end mænd.
Skal du sove ude i 3-4 graders frost, vil jeg anbefale en sovepose med en komfort-temperatur på mindst – 6 grader.
Ekstremtemperaturen på soveposen angives til overlevelsesbrug i ekstreme situationer, hvilket ikke er relevant for almindelig friluftsbrug i den danske natur.
Lagenpose beskytter din sovepose.
Du bør også overveje brug af en lagenpose. Dels kan lagerposen give et par grader yderligere komforttemperatur, men lige så vigtigt beskytter den meget billigere lagenpose din sovepose mod skidt, sved og snavs, så du ikke behøver at vaske din sovepose så ofte. Vask har nemlig generelt ikke en god effekt på din soveposes isoleringsevne, så vask den ikke mere end højst nødvendigt. Tjek evt. et udvalg af lagenposer hos GrejFreak. (annoncelink)
Priser, råd og vejledning.
I de fleste outdoor- og friluftsliv-butikker kan man ikke blot købe soveposer, men også få rådgivning om hvilken sovepose der passer bedst til ens behov. Det kan dog være en god ide, at gøre sig nogle af ovenstående overvejelser inden man tager ind i butikken samt have en ide om, hvor meget man er villig til at spendere på en sovepose.
Man kan få soveposer helt ned til få hundrede kroner, men så er kvaliteten også derefter. Højere pris er dog ikke nødvendigvis det samme som højere kvalitet, men langt hen ad vejen følges det ad. Det er dog muligt, at få en god sovepose til vinterhalvåret fra omkring 1200,- kroner og opad, helt afhængig af behov.
Der findes rigtig mange modeller på markedet. Selv er jeg dog faldet for Carinthia Defence 4, der efter min vurdering er en rigtig god sovepose til prisen. Den er slidstærk og vind- og vandafvisende og bruges af militære enheder verden over. Med en komforttemperatur på minus 15 grader holder Defence 4 dig varm også når den danske vinter viser tænder. Talrige reviews på nettet giver posen gode karakterer. Skal du sove ude i temperaturer koldere end – 10 grader C ville jeg nok gå efter modellen Defence 6, der har en komforttemperatur ned til – 25 grader C.
Carinthia Defence 4 har jeg blandt andet fundet hos GrejFreak til kr. 1.199,- (annoncelink til butik) og jeg synes man får meget for prisen. GrejFreak giver iøvrigt prisgaranti.
Kan du ikke drømme at sove udendørs når frosten for alvor bider, men gerne vil have en sovepose, der kan klare kølige efterårssnætter så er Latitude 300 et godt valg. Den er fin til overnatning i telt eller shelterpladser og skulle temperaturen nærme sig frysepunktet kan du stadig holde dig varm.
Latitude 300 kan fås hos Vandreshoppen til kr. 899,00 (prismatch) inkl. fragt. (annoncelink til butik)
Deuter Exosphere -4 er en rigtig lækker sovepose, der har en komfort temperatur ned til -4 grader. Noget af det særlige ved Exosphere-soveposerne er den såkaldte Thermo Stretch Comfort™. Soveposen er nemlig fremstillet med elastisk tråd, hvilket giver en rigtig god bevægelsesfrihed. Soveposen kan give sig op til 25% i vidden og det er således rent faktisk muligt at sidde op i skrædderstilling i soveposen f.eks. når man hygger sig ved bålet. Exosphere-kvaliteten er bare helt igennem lækker og så er den tilmed let. Exosphere -4 vejer kun ca. 1400 gram.
Deuter Exosphere -4 fås hos Pro Outdoor til kr. 1.679,95 inkl. fragt. (annoncelink til butik)
God tur under nattehimlen.

NaturGuide.dk har testet de omtalte netbutikker i relation til brugervenlighed, sikker netbetaling og kundeanmeldelser og vi er altid på udkig efter gode tilbud til vores læsere. NaturGuide.dk modtager et provenu for henvisning og salg, hvor 10 % gives til naturbevarende formål uden ekstra udgift for forbrugeren. Du kan altså herigennem hjælpe naturen når du handler gennem vores henvisningslink uden at det koster dig en krone ekstra.