Snogen – Danmarks største slange

Danmarks krybdyr

Snog, Natrix natrix

Snog
Snogen er Danmarks største slange og kan måle op til 140 cm.

Udseende
Snogen er oftest helt sort med 2 hvidgule, halvmåneformede nakkepletter. Nogle snoge kan være blågrå i farven – og en sjælden gang kan snogen mangle de karakteristiske nakkepletter.


Snogen bliver længere end hugormen og er derved vores største slange, men den virker mere slank end hugormen i sin kropsbygning. På nært hold har snogen også et blidere udseende end hugormen, hvilket skyldes de store, mørke øjne med rund pupil i forhold til hugormens røde øjne med skarp, lodret pupil. Desuden har snogen ikke ligesom hugormen skæl, der som bryske øjenbryn rager ud over øjet og skaber det lidt arrige blik, der ses hos mange slanger. Snogen kan blive op til 140 cm lang. Hunnerne bliver længst. Hannerne måler sjældent over 80 cm.

Snogen kan variere i farven. Den klassiske snog er sort med hvidgule nakkepletter (foto til venstre), men snogen kan også findes i grå og blågrå varianter (foto til højre)
Snogen kan variere i farven. Den klassiske snog er sort med hvidgule nakkepletter (foto til venstre), men snogen kan også findes i grå og blågrå varianter (foto til højre)
Annonce

Snogen er ikke giftig, men kan dog bide.
Trænges slangen op i en krog, hvor flugt ikke er muligt kan den hvæse advarende og af og til finde på at udføre skinangreb ud i luften. Snogen kan bide, men det sker sjældent og biddet er ugiftigt og ufarligt medmindre der går betændelse i bidstedet.

Spiller død og udskiller lugtende væske i forsvar.
Oftest vælger snogen en anden taktik, hvis flugt ikke er muligt; nemlig at spille død! Snogen ligger helt slap med bugen i vejret og åben mund. Samtidig udskiller den en ildelugtende væske fra gattet. Derved efterligner den en død, råddenlugtende slange som de færreste rovdyr vil æde! En slange, der spiller død kan man uden videre samle op og betragte og man forbavses over det troværdige skuespil. Efterlades slangen og bevæger man sig et stykke væk vil slangen snart live op igen og skyndsomt fortrække i sikkerhed.

Levested
Snogen lever gerne nær våde enge, moser og vådområder, hvor den finder sin føde. Den er udbredt i størstedelen af Europa. I Danmark træffes snogen overalt i landet med undtagelse af de mindre øer. Nord for Limfjorden og i dele af Vestjylland er den sjælden.

Snogen lægger æg
I modsætning til hugormen lægger snogen æg, hvorfra snogeungerne klækkes. Æggene lægges gerne i kompostdynger, møddinger og lignende.

Snogeæg
Snogeæg lagt i en kompostdynge. Æggene måler 2-3 cm. Foto: Rbirkby, Wikipedia.
Snogeunge
De små snogeunger, der typisk klækkes i september, er udsatte for mange fjender.

Føde
Snogen er en dygtig og ret hurtig svømmer og ses ofte nær vand på jagt efter frøer.
Især de voksne snoge jager frøer og tudser, men kan også tage mindre fisk. Snogeunger fanger bl.a. insekter, regnorme, snegle, fiskeyngel og haletudser.

En snog har angrebet en stor, gammel skrubtudse og forsøger at sluge den. Tudsen er stadig levende og puster sig op som en ballon for at undgå sin skæbne. Foto: Sabine Jensen
En snog har angrebet en stor, gammel skrubtudse og forsøger at sluge den. Tudsen er stadig levende og puster sig op som en ballon for at undgå sin skæbne. Foto: Sabine Jensen

Fjender
Snogen har mange fjender. Bl.a. stork og fiskehejre, musvåger og krager. Pindsvin tager også gerne snoge, hvis den løber over dem.

Snogens årskalender
Snogen går i dvale om vinteren. Den overvintrer i sikkerhed for frosten i forladte rævegrave eller gamle kvasdynger eller kompostbunker. Om foråret omkring marts kommer de første snoge frem. Slangerne parrer sig i april/maj. Hannerne bliver kønsmodne efter tre år, hunnerne efter 4 år.
I juli opsøger hunnerne et varmt og fugtigt sted, hvor hun kan lægge sine æg. Et kuld er i gennemsnit på ca. 15 æg, men kan være på mere end 40 æg afhængig af snogens størrelse og kondition. Æggene lægges ofte i gamle blad- og grenbunker, kompostdynger eller en mødding, hvor de klækkes i løbet af september. Ungerne er i stand til at klare sig med det samme, men er det koldt i vejret, går de i dvale uden at have ædt først.
I det tidlige efterår søger snogene til egnede vinterkvarterer for at gå i dvale.

Kilder: Naturstyrelsen 2007, Nordens padder & krybdyr 2001; Kåre Fog, Schmedes & Rosenørn de Lasson, Zoo.dk

Annonce