Milde vinterdage giver stjernesnot

Mystiske slimklatter i landskabet.

Det ligner små klatter slim, der er faldet ned fra himlen. Forklaringen er dog mere jordnær.
Det ligner små klatter slim, der er faldet ned fra himlen. Forklaringen er dog mere jordnær.

Geléagtige klumper på engen.

Det ligner nærmest små klumper af vandmænd, der er faldet ned fra himlen herude på engen. De klare, geléagtige klumper kaldes for stjernesnot, men trods navnet skal forklaringen findes ved noget mere jordnært, nemlig frøer.
Stjernesnot opstår, når en rovfugl æder en hunfrø. Af en eller anden grund æder fuglene ikke frøernes æggestokke, der efterlades på jordbunden. Herefter svulmer æggestokkene op, og bliver til en slimet geléklump.

En musvåge spejder ud over engen efter bytte og spotter en frø, der er dukket frem fra vinterdvalen.

Mildt vintervejr får frøerne til at dukke frem

Stjernesnot opstår primært i milde perioder i vinterhalvåret, hvor frøerne vågner af deres dvale og dukker frem fra deres vinterskjul. Normalt tilbringer frøen vinteren nedgravet i jorden eller gemt i mudderet på bunden af en sø. Det kan lade sig gøre da frøerne kan trække vejret gennem huden.  Vinterfrøer, der er vågnet af dvalen, er ret sløve og bliver ofte bytte for rovdyr og -fugle.

Sådan ser det ud! Det geléagtige stjernesnot, der trods navnet ikke stammer fra stjernerne, men fra de efterladte æggeledere fra den frø som musvågen har fortæret.

Seneste fra Naturmagasinet

Ugens mest læste

Aktuelt i naturen

Fra arkivet...