Fjeldvåger med fjerbukser på vintervisit

Lignende artikler

Vores egen musvåge har i vinterdagene fået besøg af sin lidt større slægtning fra nord. Fjeldvågerne er flygtet fra den højskandinaviske vinter – og trukket ned til det mildere, danske landskab.

Fjeldvågen er udbredt i Nordskandinavien, Sibiren og Nordamerika. Om vinteren trækker mange fjeldvåger til Danmark, hvor den ofte forveksles med musvågen. Foto: Sophia Granchinho, Dreamstime.com.

Hvid hale og lådne ben

Fjeldvågen (Buteo lagopus) minder om musvågen i udseende, men er en anelse større, har længere vinger og har generelt en lysere fjerdragt end musvågen. Fjeldvågen forlader om efteråret de nordskandinaviske fjelde og trækker mod syd ned mod Danmarks mildere vintre. De fleste danskere vil nok let forveksle fjeldvågen med vores hjemlige musvåge. Fjeldvågen kendes i flugten lettest på sin hvide hale med mørke fjerspidser. Når fjeldvågen sidder kan man se at dens ben er fjerdækket – næsten som om den har bukser på. Af samme grund blev fjeldvågen også tidligere kaldt for låddenbenet musvåge. 
I vinterlandet ses fjeldvågen ofte “muse” i luften – d.v.s. at den står stille i luften på svirrende vinger (næsten som en helikopter) for at holde udkig efter primært mus. Deraf udtrykket “muse”.
Vi kan også møde fjeldvågen langs de større veje, hvor den har udkig efter mindre, trafikdræbte dyr. I vintermånederne kan vi opleve fjeldvågen over hele landet. Til foråret forlader rovfuglen igen det danske lavland – og trækker op mod nord – op mod fjeldene og tundraen.   
/NL

Fjeldvågen blev tidligere kaldt for låddenbenet musvåge, da fuglens ben er dækket af fjer – modsat musvågens. Foto: Mriya Wildlife, Dreamstime.com.

Kilder: dofbasen.dk

ANNONCE
ANNONCE
ANNONCE
Annonce

Seneste artikler

ANNONCE
Deaktivér venligst din Adblocker
Kære læser!
NaturGuide.dk er et 100% gratis magasin med nu over 1300 gratis artikler til dig. Det kan vi kun levere, hvis vores annoncører må vise annoncer. Til gengæld lover vi, at vi ikke generer dig med blinkende, larmende reklamer.
10 % af vores annonce-provenu donerer vi til naturbevarelse. 
Hjælp os med at hjælpe - og deaktivér din adblocker for NaturGuide.dk.

På forhånd tak.
Close