Den lille, sky vandrikse siger griselyde

Vandrikse med det karakteristiske rødlige næb. Foto: Pierre Dalous CC BY-SA 3,0, Wikimedia
Vandrikse med det karakteristiske rødlige næb. Foto: Pierre Dalous CC BY-SA 3,0, Wikimedia

Lange tæer og grisehyl, det er blot nogle af de ting som kendetegner den sky vandrikse. En yderst tilpasset vandhøne som de færreste er heldige at få et glimt af.

Dårlig flyver med store fødder.
Vandriksen (Rallus aquaticus) er som de fleste andre vandhøns dårlige til at flyve og de virker ligefrem lidt klodsede når de er i luften. Det er sikkert en af årsagerne til, at vandrikser trækker om natten. Her er faren fra rovfugle ikke så stor som om dagen.

En af årsagerne til den besværlige flugt, skyldes fuglens store fødder. Under flugten hænger de utrolige lange tæer nærmest og dasker under fuglen.

Vandriksen med det karakteristiske rødlige næb. Foto Marek Szczepanek CC BY-SA 3,0
Vandriksen lever gerne skjult i rørsumpen. Foto Marek Szczepanek CC BY-SA 3,0

Også hos vandriksens unger har fødderne næsten fuld størrelse inden ungernes vinger overhovedet er begyndt at vokse. Til gengæld er de store fødder nyttige til andre ting. De lange tæer uden svømmehud gør nemlig, at vandriksen blandt andet kan løbe omkring på flydende planter og derved færdes ganske ubesværet gennem vegetationen.

Ungernes fødder er fuld udvokset næsten inden vingerne er begyndt at vokse. Foto: Wikimedia CC SA-BY 4,0
Ungernes fødder er fuld udvokset næsten inden vingerne er begyndt at vokse. Foto: Wikimedia CC SA-BY 4,0

Nattens grisehyl.
Det er de færreste som har set en vandrikse. Nok yngler den i det meste af Danmark, men fåtalligt. Den største bestand finder man ved naturreservatet Vejlerne i Thy med omkring 400 ynglepar.

Vandriksen er en meget sky fugl og det kræver tålmodighed at få et glimt af den. Den forsvinder hurtig ind i den tætte vegetation ved mindste tegn på fare. Der er til gengæld meget større chancer for at høre fuglen særligt ved aften- og nattetide. Her skal man lytte efter de såkaldte grisehyl som består af grynt, hvin og støn samt deres hæse kald gyp gyp eller kyp kyp.

Hør vandriksen her:

Spiser både pattedyr og fugle.
Man kan bestemt ikke kalde vandriksen for kræsen. Fødevalget varierer fra stort til småt og fra kød til planter. På menukortet står eksempelvis frøer, haletudser, insekter og snegle, både dem med og dem uden skal. Dertil kommer, at nogle vandrikser på trods af deres størrelse, også tager mindre fugle og pattedyr.
Særligt om vinteren, hvor det sædvanlige udvalg af føde er knap, suppleres der med planteføde. Planteføden består eksempelvis af frø og blade fra forskellige planter samt rødder af brøndkarse og engkarse.

De fleste vandrikse trækker sydpå om vinteren men et mindre antal overvintre herhjemme. Foto: Ryzhkov Sergey CC SA-BY 4,0
De fleste vandrikser trækker sydpå om vinteren, men et mindre antal overvintrer herhjemme. Foto: Ryzhkov Sergey CC SA-BY 4,0, Wikimedia

Fakta om vandriksen:

  • Vandhøne med et langt, rødligt næb.
  • Vandriksen har et vingefang på 38-45 cm og en længde på 28 cm.
  • De vejer 85-190 g, hvor hannen er størst.
  • De voksne fugle er blågrå på bugen og struben med stribet, brun ryg.
  • Reden ligger i tæt vegetation på tør grund, skjult af siv.
  • Fuglene er kønsmodne allerede som etårige.
  • Vandrikse-hunnen lægger 6-10 æg per kuld og kan få op til to kuld om året.
  • De fleste vandrikser trækker sydpå i oktober og primo november.
  • Vandhøns minder lidt om små høns deraf navnet, men er faktisk nærmere beslægtet tranerne.

MR/

Kilde: dok.dk, Fuglene i Danmark af Hans Meltofte m.fl. fra Gyldendal. Lydoptagelse; Jakubovské rybníky, Xeno-canto.org.

Lignende artikler

Lignende artikler

SENESTE FRA NATURGUIDE.DK

UGENS MEST LÆSTE