Blishønen – rørsumpens lille outsider!

Lignende artikler

blishone_vand
Blishønen er en af Danmarks talrigeste vandfugle.  Den har mod oddsene været rigtig god til at tilpasse sig de åbne vandflader uden for rørskoven og findes over det meste af landet. Den er nemlig ikke kun en dårlig svømmer, men på landjorden kan den nærmest virke klodset. Dertil kommer at den nok har nogle af de mest umiskendelige unger indenfor fugleverdenen.

En outsider.
De fleste har set en blishøne, ikke mindst om vinteren, hvor man kan opleve dem ved fjordene, havnene eller søerne i landets parker. Her lader de sig gerne fodre sammen med ænderne. Men blishønen er på mange måder lidt af en outsider. Til trods for dens gode tilpasningsevne er det en lidt atypisk svømmefugl. Fødderne ligner mere kyllingefødder blot med svømmelapper. Den er ikke en særlig god svømmer og når den dykker efter føde, sker det med et lidt klodset hop. Det er en af grundene til, at fuglen foretrækker lavvandede områder. Gerne hvor en del af dens føde, vandplanter flyder i overfladen.

Vidste du, at blissens størrelse styres af hormoner og kan mindskes på blot få dage hos hanner som taber status. Foto: NaturGrafik.dk
Vidste du, at blissens størrelse styres af hormoner og kan mindskes på blot få dage hos hanner som taber status. Foto: NaturGrafik.dk

Fra social til stridslysten.
Uden for yngletiden ses blishønen oftest i store flokke med andre blishøns og nogle gange sammen med troldænder. Det tætte sammenhold hjælper mod fjender, især på det åbne vand. Det er sværere for rovfugle at slå en fugl i en flok og blishønen har et trick som kan forvirre selv en havørn. De ligger tæt sammen og så sprøjter de vand op i luften med fødderne hvis de angribes.
Når yngletiden sætter ind droppes det sociale sammenhold. I denne tid foregår der voldsomme kampe og der trues og kæmpes næsten uendeligt. Det er kampen om de bedste redepladser samt den begrænsede mængde føde, der er om foråret udløser den store forvandling fra social fugl til hidsigprop.

Blishøneunger. Foto: böhringer friedrich.
Blishøneunger. Foto: böhringer friedrich, Wikipedia.

blishone_unge
Blishøne med unge. Foto: Böhringer Friedrich, Wikipedia.

Den grimme “ælling”.
Blishønens unger klækker i milde forår allerede i april. De umiskendelige unger bærer ikke ligefrem camouflagefarver, men kraftige farver. De er sorte dunede med rødt og blåt hoved samt en gullig halskrave. Muligvis kan farverne hænge sammen med, at forældrenes i deres iver for at forsvare reden, ikke tager fejl af egne unger.

Ungerne lærer hurtigt at klare sig. Forældrene fodrer ungerne de første par uger, men allerede herefter dykker ungerne selv efter vandplanter og bygger også små minireder, der benyttes som hvilesteder og til fjertørring. De første dage bliver de tæt ved reden, men de kan svømme straks efter at de er klækket af ægget.
Allerede efter et par måneder har de skiftet udseende og ligner nu de voksne fugle.

Vidste du;

  • At blishønen er nærmere beslægtet med tranen end med andefuglene?
  • At blishønen som forsvar af dens rede også kan angribe eksempelvis ænder og endda dræbe ællinger.
  • At blissens størrelse styres af hormoner og eksempelvis bliver mindre på blot få dage hos hanner som taber status.
  • At flerkoneri er tilladt. Hannen kan godt få et ekstra kuld unger med en ny og yngre hun.
  • At blishønen er en af de mest kuldefølsomme vandfugle i Danmark.

Fakta om Blishønen:

Den har et vingefang på 70-80 cm.
Den vejer 500-900 g. Hannen er størst.
Blishønen ligger 6-10 æg per kuld.
Blishønen lever hovedsageligt af vandplanter men det suppleres med snegle, muslinger, orme og insekter.
Reden er stor og ligger gerne i kanten af rørskov.

MR/

Kilde: Fuglene i Danmark af Hans Meltofte m.fl.,

ANNONCE
Annonce

Seneste artikler

ANNONCE
Deaktivér venligst din Adblocker
Kære læser!
NaturGuide.dk er et 100% gratis magasin med nu over 1300 gratis artikler til dig. Det kan vi kun levere, hvis vores annoncører må vise annoncer. Til gengæld lover vi, at vi ikke generer dig med blinkende, larmende reklamer.
10 % af vores annonce-provenu donerer vi til naturbevarelse. 
Hjælp os med at hjælpe - og deaktivér din adblocker for NaturGuide.dk.

På forhånd tak.
Close