Kronhjorten (Cervus elaphus) – Danmarks største, landlevende pattedyr.

Lignende artikler

Kronhjorten er Danmarks største landlevende pattedyr. Foto: Dalia Kvedaraite, Dreamstime.

Betegnelsen “kronhjort” menes enten at stamme fra at denne hjorteart som jagtobjekt tidligere var forbeholdt kongen d.v.s. kronen. En anden mere udbredt forklaring lyder, at kronhjortens gevir hos de ældre hjorte danner en krone forenden af hver stang.

Hør kronhjorten brøle

Lydoptagelse af Joan Barnett.

Udseende
Kronvildtet har en kraftig krop, der virker ret kompakt i forhold til de slanke ben. Hovedet er mere aflangt end hos de øvrige danske hjortearter. Hjortens pels er smuk rødbrun om sommeren og gråbrun om vinteren. Krondyrets spejl (det lyse område omkring halen) er gult og ikke hvidt som det ses hos rådyr og dådyr.
Kun hannerne bærer gevir, hvilket gælder for alle de danske hjortearter. Geviret fornyes hvert år. Sidst på vinteren og hen på foråret tabes det gamle gevir, hvorefter et nyt vokser frem. De ældste hjorte taber geviret tidligst og har et nyt udvokset gevir igen hen på højsommeren.

I Vestjylland er der skudt store hjorte med en vægt på helt op til 230 kg, hvilket svarer til ca. 10 voksne rådyr. Normalt når udvoksede hjorte kun en vægt på omkring 150 kg og hinderne (hundyret) en vægt på op til 90 kg.

Levevis
Kronvildtet har levet i Danmarks siden sidste istids ophør, hvor dyrene indvandrede for omkring 10.000 år siden. Det jyske kronvildt tilhører hovedsageligt den oprindelige gamle stamme selvom undslupne farmdyr af og til blander sig med den vilde bestand. Normalt er dyrene nataktive, men i større natur- og skovområder, hvor dyrene har fred, ses de også aktive i dagtimerne.

Kronvildtet er flokdyr og lever normalt sammen i større eller mindre flokke – også betegnet rudler. Udenfor brunsttiden (yngletiden) lever hjorte og hinder hver for sig selvom unge hjortekalve gerne følger hindrudlen til 2-års alderen. Hindrudlen ledes af en førerhind, der er en ældre erfaren hind.
Om sommeren består føden især af græs og urter. Om vinteren ædes gerne nye skud af nåletræer og lyng. Dyrene kan også skrælle bark af træerne eller kaste sig over landbrugsafgrøder, hvilket kan betyde alvorlige skader for skov- og landbruget.

kronvildt
En kronhind med en stor kalv.

Brunsttiden
I september begynder hinder og hjorte at søge sammen efter at have levet hver for sig siden sidste efterår. Hjorten afsætter stærke duftstoffer på sig selv ved bl.a. at søle i mudderhuller, hvori hjorten urinerer. Kronhjorten danner ikke territorier ligesom råbukken, men forsøger at tilkæmpe sig et harem af hinder som hjorten følger. De stærke hjorte, der formår at etablere et harem betegnes for pladshjorte.
I morgen- og nattetimerne høres hjortenes dybe brøl for at markere sin plads. Dukker der en jævnbyrdig, udfordrende hjort op fører det ofte til kamp indtil den svageste fortrækker. Inden det kommer så vidt tager hjortene bestik af hinanden og udfører nogle macho-seancer, hvor der skrabes med geviret og brøles. Hjortene kan bl.a. måle hinanden ved at løbe i parallelle baner med siden til modstanderen og med geviret drejet i retning af denne, men uden at have fysisk kontakt.
Brunsttiden er hård ved hjorten, der dårligt æder i perioden. Når brunsttiden er slut sidst i oktober kan hjorten have tabt over 20% af sin vægt.

Lydoptagelse: Joan Barnett, Freesound.org.

ANNONCE
ANNONCE
ANNONCE
Annonce

Seneste artikler

ANNONCE
Deaktivér venligst din Adblocker
Kære læser!
NaturGuide.dk er et 100% gratis magasin med nu over 1300 gratis artikler til dig. Det kan vi kun levere, hvis vores annoncører må vise annoncer. Til gengæld lover vi, at vi ikke generer dig med blinkende, larmende reklamer.
10 % af vores annonce-provenu donerer vi til naturbevarelse. 
Hjælp os med at hjælpe - og deaktivér din adblocker for NaturGuide.dk.

På forhånd tak.
Close