September er sæson for kronhjortebrøl

Kronhjorten er Danmarks største landlevende pattedyr. Foto: Dalia Kvedaraite, Dreamstime.

Kronhjorten (Cervus elaphus) – Danmarks største, landlevende pattedyr.

Fra sidst i august til primo oktober er det sæson for hjortebrøl.
Betegnelsen “kronhjort” menes enten at stamme fra at denne hjorteart som jagtobjekt tidligere var forbeholdt kongen d.v.s. kronen. En anden mere udbredt forklaring lyder, at kronhjortens gevir hos de ældre hjorte danner en krone forenden af hver stang.

Hør kronhjorten brøle

Lydoptagelse af Joan Barnett.

Kronvildtets brunsttid

Kronhjortens brøl opleves bedst ved skumringen. Foto: Dalia Kvedaraite/Dreamstime.com

I september begynder hinder og hjorte at søge sammen efter at have levet hver for sig siden sidste efterår. Hjorten afsætter stærke duftstoffer på sig selv ved bl.a. at søle i mudderhuller, hvori hjorten urinerer. Kronhjorten danner ikke territorier ligesom råbukken, men forsøger at tilkæmpe sig et harem af hinder som hjorten følger. De stærke hjorte, der formår at etablere et harem betegnes pladshjorte.

I morgen- og nattetimerne høres hjortenes dybe brøl for at markere deres plads. Dukker der en jævnbyrdig, udfordrende hjort op fører det ofte til kamp indtil den svageste fortrækker. Inden det kommer så vidt tager hjortene bestik af hinanden og udfører nogle macho-seancer, hvor der skrabes med geviret og brøles.

Hjortene måler hinanden ved at løbe i parallelle baner med siden til modstanderen og med geviret drejet i retning af denne, men uden at have fysisk kontakt.
Brunsttiden er hård ved hjorten, der dårligt æder i perioden. Når brunsttiden er slut i oktober kan hjorten have tabt over 20% af sin vægt.

I Københavnsområdet er Jægersborg Dyrehave berømt for sine hjorte og hjortebrøl i efteråret. I Jylland kan hjortenes brøl i den frie natur opleves i mange vest- og nordvestjyske plantager. Grærup Langsø ved Oksbøl og Hanstholm Vildtreservat samt Hjardemål Plantage i Thy er nogle af de mest kendte lokaliteter. 

Udseende

Kronvildtet har en kraftig krop, der virker ret kompakt i forhold til de slanke ben. Hovedet er mere aflangt end hos de øvrige danske hjortearter. Hjortens pels er smuk rødbrun om sommeren og gråbrun om vinteren. Krondyrets spejl (det lyse område omkring halen) er gult og ikke hvidt som det ses hos rådyr og dådyr.
Kun hannerne bærer gevir, hvilket gælder for alle de danske hjortearter. Geviret fornyes hvert år. Sidst på vinteren og hen på foråret tabes det gamle gevir, hvorefter et nyt vokser frem. De ældste hjorte taber geviret tidligst og har et nyt udvokset gevir igen hen på højsommeren.

I Vestjylland er der skudt store hjorte med en vægt på helt op til 230 kg, hvilket svarer til ca. 10 voksne rådyr. Normalt når udvoksede hjorte kun en vægt på omkring 150 kg og hinderne (hundyret) en vægt på op til 90 kg.

kronvildt
En kronhind med en stor kalv.

Kronhjortens levevis

Kronvildtet har levet i Danmarks siden sidste istids ophør, hvor dyrene indvandrede for omkring 10.000 år siden. Det jyske kronvildt tilhører hovedsageligt den oprindelige gamle stamme selvom undslupne farmdyr af og til blander sig med den vilde bestand. Normalt er dyrene nataktive, men i større natur- og skovområder, hvor dyrene har fred, ses de også aktive i dagtimerne.

Kronvildtet er flokdyr og lever normalt sammen i større eller mindre flokke – også betegnet rudler. Udenfor brunsttiden (yngletiden) lever hjorte og hinder hver for sig selvom unge hjortekalve gerne følger hindrudlen til 2-års alderen. Hindrudlen ledes af en førerhind, der er en ældre erfaren hind.
Om sommeren består føden især af græs og urter. Om vinteren ædes gerne nye skud af nåletræer og lyng. Dyrene kan også skrælle bark af træerne eller kaste sig over landbrugsafgrøder, hvilket kan betyde alvorlige skader for skov- og landbruget.

Lydoptagelse: Joan Barnett, Freesound.org. Featured foto: Dalia Kvedaraite/Dreamstime.com

Lignende artikler

SENESTE FRA NATURGUIDE.DK

UGENS MEST LÆSTE