Navnet vandstær.
Hvad er nu det? En stær som ikke er en stær alligevel? Det lyder måske underligt, men ikke desto mindre er det tilfældet med vandstæren! På trods af navnet er vandstæren ikke i familie med stære. Det lidt misvisende, danske navn skyldes nok en kombination af, at den smukke spurvefugl med det hvide bryst har stærestørrelse og generelt er mørk som en stær – samt at den altid holder til nær vand. Vandstæren tilhører sin helt egen familie med fem arter, hvor kun den ene art er hjemmehørende her i Europa.
Nem af kende.
Hvis du ser en vandstær er du ikke i tvivl. Den lidt buttede, sortbrune fugl med det hvide bryst ligner nemlig ikke andre fugle vi har herhjemme. Halen som er kort vipper meget af tiden, ja det er nærmest hele bagpartiet som bliver vugget. Vandstæren kan i bygning minde lidt om en forvokset gærdesmutte.
Vandstærens sang er forskellige knitrende eller kvidrende toner som også kan høre om vinteren. Og det er netop om vinteren at vandstæren skal opleves. Fuglen yngler fåtalligt i Danmark, antageligt under 10 par, men om vinteren er chancerne dog noget større for at få et glimt af fuglen, da der i oktober/november kommer trækfugle fra ynglepladserne i det øvrige Skandinavien. Fuglen ses næsten altid i forbindelse med rindende vandløb, bække og åer.
I løbet af foråret marts/april vender de så tilbage til fortrinsvis Norge og Sverige.
Foretrækker klippebund.
Man kan så undres over hvorfor vandstæren trives som ynglefugl i vores nordiske nabolande, men ikke herhjemme. Det er der en helt naturlig forklaring til. I Danmark har vi ikke tilstrækkelige områder som er attraktive for ynglende vandstære. Vandstæren foretrækker nemlig vandløb med strøm og sten- eller klippebund. I vores nabolande yngler fuglene gerne langs elvene på små klippeafsatser. I Danmark er det kun Bornholm som kan matche det terræn. Den er dog set yngle under små broer over åer.
[quote_box_center]”Man kan også bruge vandstærens tilstedeværelse som en slags indikator for vandløbets forureningstilstand da dens fødegrundlag simpelthen forsvinder ved forurening.”[/quote_box_center]
Dykker efter føde – mod strømmen.
Desuden kan vandstæren noget helt særligt som andre spurvefugle ikke kan. Den kan nemlig dykke efter sin føde. For at få neddrift dykker den altid mod strømmen, ja den kan endda finde på at gå nede på bunden for at finde føde. Føden består af vandlevende smådyr som eksempelvis vårfluelaver, småfisk, snegle og tanglopper. Men andre smådyr i vandet kommer også på menuen, hvis muligheden byder sig. Fælles for dens byttedyr er dog, at de kræver klare og rene vandløb. Derfor kan man også bruge vandstærens tilstedeværelse som en slags indikator for vandløbets forureningstilstand da dens fødegrundlag simpelthen forsvinder ved forurening.
Fakta om vandstær (cinclus cinclus):
Vandstæren som er monogam, lægger 4-6 æg i april som udruges på 16-17 dage af hunnen. Reden er stor og kugleformet og består af mos. Den bygges tæt ved vandløbet. Begge forældre mader ungerne. Hannen forsvarer yngleterritoriet, imens hunnen ruger. Resten af tiden forsvarer begge fugle deres territorium mod artsfæller. Hannen og hunnen er ens af udseende.
/MR
Kilder; DOF birdlife, fugleognatur, Wikipedia.
