Stålormen er ikke en slange, men en lille øgle uden ben. Den er ofte smuk, kobberbrun i farven. Den er helt ufarlig og kan ikke bide!
Udseende
Stålormen (Anguis fragilis) hører ikke til slangerne, men er en øgle ligesom firbenet. Den bevæger sig langsommere end slangerne og virker mere stiv end disse. Hannerne er ofte ensfarvede kobberbrune. Hunnerne samt helt unge stålorme har en tynd, sort rygstribe. Øglen kan blive op til 40-50 cm lang.
Stålormen kan ligesom firbenet tabe halen, hvis en krage eller anden fjende griber i den. På den måde kan den måske redde livet. Der vokser kun en lille ny hale frem. Det ses derfor tydeligt på gamle stålorme om de engang har tabt halen.
Udbredelse og levevis
Stålormen findes udbredt over det meste af landet. Ofte støder man tilfældigt på den når en brændestabel flyttes eller der ryddes op i en stabel gamle brædder, sten eller lignende der har fået lov at ligge bagerst i haven.
Stålormen lever ret skjult og det er vel stadig de færreste danskere, der har mødt en stålorm.
Om foråret kommer hannerne frem af dvalen i starten af april. Sidst på måneden vågner hunnerne op, hvorefter parringsperioden begynder.
Stålormen føder sine unger i august og september. Hver hun føder i gennemsnit 8 unger.
Dyrene går i dvale igen i løbet af efteråret, hvor de søger ned i huller og hulrum i ly for frosten.
Føde
Stålormen lever af smådyr som insekter, snegle, edderkopper og orme, men det sker at den kan finde på at æde artsfæller – eller små firben.
Fjender
Stålormen har mange fjender. Kragefugle og rovfugle tager gerne stålorme. Stålormen ædes også af grævling, ræv, pindsvin og ilder. Desuden er stålormen udsat når den krydser veje. Mange dræbes i trafikken.
Se også stålorme i haven på VildMedHaven.dk: Havens kobber-øgle snupper snegle
Kilder: Naturstyrelsen, Nordens padder & krybdyr 2001; Kåre Fog, Schmedes & Rosenørn de Lasson.