Odderen – åhunden og ferskvandsulven!

Danmarks næststørste mårdyr, der kan veje mere end en ræv.

odder_hoved
Odderen er det næststørste mårdyr vi har i Danmark, kun overgået af grævlingen. Med svømmehud mellem tæerne og den strømlinede krop er den født til et liv i og nær vandet. Tidligere blev den regnet for et skadedyr og kaldt navne som “åhund” og “ferskvandets ulv”. Odderen kan veje mere end en ræv.

Stor tilpasningsevne.
Ikke mange har set en odder, selvom den i de senere år er blevet mere almindelig.
Odderen (Lutra lutra) har en fantastisk god evne til at tilpasse sig og kan leve både i saltvand og ferskvand. Det er heller ikke så vigtigt for odderen om vandet er stillestående eller rindende. Både moser, søer, vandløb og fjordområder er fine levesteder for odderen.

Kravene til levestederne er først og fremmest at der er fødegrundlag og gode skjulesteder, hvor odderen kan leve uforstyrret.
Hele odderens krop er som tilpasset et liv i vandet. Med de små ører og kraftig hals, der går i et med kroppen, glider odderen igennem vandet som en torpedo, dog med en hel del mere fleksibilitet. Odderen er nemlig en formidabel svømmer! Men svømmehud mellem tæerne og ører og næsebor som lukkes ved dykning, er vand bestemt dens rette element. Pelsens underuld virker både vandskyende og isolerende når den binder luftbobler til sig. De yderste lange dækhår skaber ikke megen modstand i det våde element, hvor de bliver helt glatte. De lange knurhår bruges til at føle med under jagten på bytte.

Annonce

oddere_1

Sky og helst nataktiv.
Det er ikke ofte at man ser odderen ude i naturen. Den er nemlig både sky og nataktiv på samme tid. Om det skyldes tidligere tiders jagt på dyret, hvor dækhårene og skindet var eftertragtet til eksempelvis malerpensler, hatte og strømper, vanter og frakker vides ikke. Men en ting er sikkert!: Odderen har været her længe og det har menneskets jagt på oddere også. Man har fundet knogler fra odder i bopladser helt tilbage til ældre stenalder.

En anden forklaring på hvorfor odderen jager om natten kan være, at de fisk som den ynder at fange, er mest aktive om natten. Om dagen opholder odderen sig i en af sine huler i sø- eller åbrinken, under buske eller trærødder.

I 1967 var bestanden i Danmark nede på kun et par hundrede individer. Dels på grund af den intense jagt på odderen, men også udretning af vandløb samt dræning af moser og enge til inddragelse af landbrugsland. 1967 blev året, hvor man valgte at frede odderen. I dag er arten i fremgang og der skønnes at være over 1000 individer spredt over det meste af Jylland, men også enkelte dyr på Sjælland.

Et glimt af rovdyret.
Selvom odderen søger ro kan man godt være heldig at få et glimt af den. Det virker endda til tider som om den er temmelig nysgerrig. Hvis heldet er der og den kigger op af vandet, er det sket mere end en gang, at den kort tid efter gør det igen. Det virker nærmest som om den spørger: ”Hvad er du for en størrelse?”. De bedste tidspunkter at se odder er som regel tidlig morgen eller lige efter solnedgang.
Odderen er tilpasset et liv i vand. Foto: Sabine Jensen/NaturGrafik.dk
Odderen er tilpasset et liv i vand. Foto: Sabine Jensen/NaturGrafik.dk
Odderspor i sne, hvor odderens karakteristiske glidespor tydeligt ses.
Odderspor i sne, hvor odderens karakteristiske glidespor tydeligt ses.

Det er dog nemmere at finde spor efter odderen end at se rovdyret. Det kan være poteaftryk i mudderet ved vandkanten eller glidebaner som den bruger for hurtigt at komme i vandet. De er endnu tydeligere om vinteren, hvis der ligger sne.

Fakta om odderen:
  • Odderen er et rovdyr som primært lever af fisk. Dog kan både fugle, frøer, små pattedyr og krebsdyr til tider findes på menukortet.
  • Odderen er 100-130 cm lang, hvoraf halen udgør omkring en tredjedel.
  • Den vejer 5-11 kilo, hvor hannerne er størst. Odderen er dermed tungere end en ræv.
  • Den får et kuld unger om året, oftest om foråret. I kuldet er der som regel 2-3 unger.
  • Ungerne kan først klare sig selv når de er omkring et år gammel.
  • Odderen er fredet og en af dens største trusler i dag er trafikken. Hvert år bliver en del oddere trafikdræbt når de forsøger at komme fra et vandområde til et andet.
Trafikdræbt odder.
Trafikdræbt odder.

Vidste du;
At odderen kan spise op til 10-20% af sin kropsvægt om dagen i fisk.
At man har registreret en odder som var 18 år gammel.
At den også er blevet kaldt for fiskeodder, flododder, strandodder og åhund.
At hannen og hunnen kun er sammen i parringstiden.
At hannens territorium kan strække sig over mere end 10 kilometer vandløb.
At alle mårdyr har duftkirtler under halen til at afmærke deres territorium med.

MR/

Kilde:naturhistoriskmuseum.dk, skoven-i-skolen.dk, fugleognatur.dk, Naturstyrelsen.

Annonce