Fredet guldsjakal formodes skudt!

Her ses størrelsesforskellen på en ræv (øverst) og den noget større guldsjakal. Foto: Naturstyrelsen.dk

Det startede som en ræveregulering, men ved en fejltagelse skød en jæger et dyr som viste sig ikke at være en ræv. Der er sandsynligvis tale om en guldsjakal.

Fredet og sjældent.
Det var ved Thorsminde i Vestjylland, at en jæger i weekenden tog fejl af en ræv og en formodet guldsjakal. Det er sjældent, at man ser guldsjakaler i Danmark. Faktisk er det kun tredje gang det sker. I august 2016 blev der fotograferet en levende guldsjakal i Lille Vildmose og i 2015 fandt man det første eksemplar som dog var død. Guldsjakalen er normalt hjemmehørende i Centralasien, men bestande fra Balkan har etableret sig i både Polen, Østrig og Tjekkiet. Strejfere herfra vil ikke have problemer med at finde til eksempelvis Tyskland eller Danmark.
Guldsjakalen er fredet og omfattet af EU´s habitats bilag V. Der er ikke jagttid på guldsjakalen i Danmark.

DNA testes.
Jægeren kontaktede selv Naturstyrelsens vildtkonsulent og meldte sig efterfølgende til politiet. Da guldsjakalen er fredet, kan politiet rejse sigtelse mod jægeren, hvis en DNA prøve viser, at der er tale om en guldsjakal. Dyret er blevet scannet, men havde hverken øretatovering eller var chipmærket. Det har de sjakaler og andre rovdyr som kommer fra dyreparker og zoologiske haver. Det er Miljøstyrelsen som får foretaget en DNA-test.

Læs også: Guldsjakal set i Nordjylland.

Ræv kontra guldsjakal.

  • Guldsjakalen kan farvemæssig godt minde lidt om en ræv, men der er alligevel en række markante forskelle:
  • Guldsjakalen er 84-105 cm lang hvor ræven kun er 58-77 cm.
  • Guldsjakalen har kortere hale end ræven.
  • Guldsjakalens halespids er sort hvor rævens oftest er hvid/lys.
  • Guldsjakalen har en skulderhøjde på omkring 50 cm hvor ræven kun er omkring 30 cm.
  • Guldsjakalen vejer 10 – 15 kg hvor ræven vejer 4,5 – 8 kg.

Læs også: Guldsjakalen havde alligevel tekstikler.

MR/

Kilde: naturstyrelsen.dk

Lignende artikler

Lignende artikler

SENESTE FRA NATURGUIDE.DK

UGENS MEST LÆSTE