I visse år kan mariehøns optræde særligt talrigt. Det skyldes, at de for mariehønen gode og varme vejrforhold har sikret insekterne optimale levevilkår. Knaphed på mad får de små biller til at søge mod nye fødeområder – indtil de bremses af havet.
Mariehøns regnes normalt for nyttedyr, da de æder store mængder bladlus og derved er med til at sikre afgrøder og prydplanter på marker og i haver. Men i visse år kan de ellers folkekære biller blive en plage ved kysterne.
Hen på sommeren kan der opstå stærk konkurrence om føden og tusinder – af og til millioner af mariehøns må flyve afsted for at prøve lykken andre steder.
De mariehøns, der er tilstede hen på sommeren, er også dem, der skal overleve indtil næste år. De skal derfor nå at få samlet en masse føde og energi, så de kan overvintre.
Bider af sult og tørst.
Når de små, farverige biller flyver af sted for at finde mad, stoppes de af havet, som de ikke tør flyve over. Derfor kan der i særlige mariehøneår samles store mængder af sultplagede mariehøns ved kysten.
Og hvad gør man som sulten og tørstig mariehøne på en strandørken? Prøver sig frem på en svedende strandgæst såmænd – ligesom den ville gøre på en saftspændt plante, i håb om at få lidt væske. Mariehønsene napper minimalt med deres kindbakker og kan ikke bide hul i huden på et menneske, men det kan godt føles ganske ubehageligt, især når der er mange.
Der er omkring 50 forskellige mariehønsearter i Danmark, men det er typisk den Syvplettet mariehøne som vi oplever ved stranden. Læs mere om mariehøns.
Kilder: Mariehøns, Jørgen Baungaard Hansen/Natur og Museum.
