Mariehøns

Syvplettet mariehøne (Coccinella septempunctata) til venstre er den klassiske mariehøne, der er kendt af alle. Til højre ses mariehønens vinger.

Smuk og vellidt
Mariehøns er vellidte insekter, der forbindes med sommer og flotte farver. Den mest velkendte mariehøne er den syvplettet mariehøne. Netop denne bille er selve indbegrebet af en mariehøne hos langt de fleste. Der findes dog mange forskellige slags mariehøns. Alene i Danmark lever omkring 50 arter og ude i den vide verden er der 100 gange flere.

Larve af mariehøne. Larverne æder bladlus ligesom forældrerne. Bladlusene forsvares dog gerne af myrer, der nyder godt af bladlusenes søde sukkeraffald.

Nyttedyr
De fleste mariehøns gør nytte i vores haver ved at æde store mængder af bladlus. Nogle arter er dog planteædende. Også mariehønens larve er et forslugent rovdyr, der lystigt æder bladlus. Derved er mariehønsene med til at reducere bladlusenes skader. Nogle steder udsætter man ligefrem mariehøns som led i biologisk krigsførelse mod bladlusene.

Mariehønens liv
De nye mariehøns starter deres liv som bille når de i sensommeren bryder frem af deres pupper. En nyklækket mariehøne er hel lys i farverne, men får efterhånden artens normale farvetræk.
De unge mariehøns overvintrer og går i dvale når det bliver køligt om efteråret – typisk omkring november. Inden da har billerne haft travlt med at æde for at få fedtdepoterne fyldt op til vinteren.
Når solen atter får magt om foråret dukker mariehønsene frem. Det er tid at finde en mage og på lune forårsdage er det ikke svært at være tilskuer til mariehønsenes parring, der i øvrigt kan vare flere timer. Der parres gerne lystigt med mange forskellige partnere.

Mariehøne-puppe. I løbet af ca. 1 uge bryder den nye mariehøne frem af puppen.

Hunnerne lægger deres æg på vegetationen. Æggene klækkes efter få dage og ud kommer larverne, der forsætter i forældrenes fodspor med at æde bladlus. Det sker også at larverne æder de mariehøneæg, der endnu ikke er klækket. Her er ikke plads til søskendekærlighed.
I sensommeren forpupper larverne sig. Inde i puppen sker den fuldstændige forvandling fra larve til bille. Ca. 1 uge senere bryder en ny mariehøne frem.

En truet mariehøne kan bløde en gul, klæbrig, bitter væske, der skal afholde fjender fra at angribe og æde mariehønen. I midten ses en mariehøne, der er fanget af en edderkop. Mariehønen bryder dog uskadt frem ad edderkoppesilken. Til højre ses en samling mariehøns, der luner sig i forårssolen, efter at have overvintret sammen vinteren igennem.
En truet mariehøne kan bløde en gul, klæbrig, bitter væske, der skal afholde fjender fra at angribe og æde mariehønen. I midten ses en mariehøne, der er fanget af en edderkop. Mariehønen bryder dog uskadt frem ad edderkoppesilken – måske reddet af sit kemiske forsvar. Til højre ses en samling mariehøns, der luner sig i forårssolen, efter at have overvintret sammen vinteren igennem.

Advarselsfarver og kemisk forsvar
Mariehønens stærke farve er advarselsfarver, der skal advare fjender om at “jeg smager grimt”. En truet mariehøne vil ofte spille død samtidig med at den udskiller en gul, bitter væske. Dette kemiske forsvar beskytter bl.a. mariehønen mod angreb fra myrer.

Kilder: Jørgen Baungaard Hansen, Mariehøns, Natur og Museum 2000. UK Ladybird Survey Org.

Lignende artikler

Lignende artikler

SENESTE FRA NATURGUIDE.DK

UGENS MEST LÆSTE

Naturvejleder