Værdifuld hvalopkast fundet på strand i England.

Det er nok værd at kigge sig for, når man går tur på stranden. Det har englænderen Ken Wilman erkendt efter at have fundet en yderst værdifuld “tarmsten” fra en kaskelothval.

Ken Wilman fra Morecambe, England opdagede en underlig sten da han gik tur med sin hund langs stranden på den engelske vestkyst. Wilman blev opmærksom på ”stenen” da hunden begyndte at skubbe til den.
I første omgang lod han den ligge, da klumpen lugtede ubehageligt, men blev alligevel nysgerrig omkring sit fund, og vendte derefter senere tilbage for at undersøge det nærmere. Stenen viste sig at være ambra, der dannes og udskilles af kaskelothvaler.

Ambra fra kaskelothval. Foto:Wikipedia

Tilbudt 370.000 kr. for 3 kg ambra.
Wilman venter nu på at få 3 kg-klumpen undersøgt nærmere, men er allerede nu blevet tilbudt 50.000 € (370.000 kroner) for den af en fransk køber. Interessen skyldes især ambraens værdi i parfumeindustrien og har ikke uden grund fået kaldenavnet ”flydende guld”

Udskilles i hvalens tarm.
Ambra udskilles i kaskelothvalens tarm og større stykker kastes op af hvalen og flyder på vandet. Disse “tarmsten” dannes i klumper og ofte omkring rester af blæksprutter.
Med tiden størkner den ildelugtende masse og får en sødere og mere ”musky” duft. I dag fremstilles kemiske efterligninger, men den ægte vare er stadig efterspurgt. Ambra har udover parfumer også været brugt som røgelse og aroma i madlavning.

Kilder: BBC News, Wikipedia

Mere fra NaturGuide.dk

SENESTE FRA NATURGUIDE.DK

UGENS MEST LÆSTE