Musk, at tage dig tid til at opleve foråret. Tag familien med på en lille vandretur.
Vandrestøvlerne sidder godt på fødderne og turtasken tynger dejligt på ryggen med en termokande kaffe, kiks – og juicebrikker til ungerne. Der er forår i luften og fuglene er begyndt at synge. Frem til maj vil koret at fuglestemmer tiltage og det er derfor nu man bør starte med at lære fuglestemmer.
Børnene har fri – og selvom ipad, tv og diverse spil trækker indendørs, så har vi alle brug for at komme ud og røre os – og komme ud og opleve foråret og lysets tilbagevenden. Det er nogle gange under protest fra børnene, men når først vi er kommet afsted er vi altid vendt hjem med gode oplevelser – og har plantet fælles oplevelser om en god dag, der huskes i lang tid frem – hvorimod en dag hjemme på sofaen med tv'et hurtig går i glemslen.
Danmark har en kyststrækning på over 7000 km – og her i foråret er der som regel rigtig god plads på strandene, der er perfekt til vandreture – og hvor det altid er spændende at se hvad havet skyller ind – både tang, søstjerner, strandskaller – og måske rav. Den friske, salte havluft gør os godt.
Vores tur er dog i dag ikke gået til kysten, men i skoven. Svampekurven er med selvom det ikke er sæson for svampe. Det er det derimod for friske brændenældeskud, ramsløg – og måske lidt martsvioler. De små, nye brændenælder er velsmagende og fuld af vitaminer og mineraler og jeg laver næsten altid en populær forårspesto, der smager godt på flutes eller hjemmelavede bålbrød.
Bilen kvitterer med et blink da vi låser og efterlader den på en parkeringsplads i kanten af skoven. Her er kun en enkelt bil udover vores, så det er ikke mange, der på en hverdagsmorgen har fået samme tanke. Vi har valgt at vandre ad en lille bid af Nordsøstien – en vandrerute, der dækker 26. regionener fra Danmark, Norge, Sverige, Tyskland, Holland, England og Skotland, hvor redningsveje, kirkestier, kongeveje, drivveje og sejlture er kædet sammen med natur- og kulturhistoriske seværdigheder. Vores lille tur går gennem et plantageområde – og af hensyn til børnene er ruten kun et par km ud og tilsvarende tilbage igen med lidt afstikkere undervejs. Se evt. vandre med børn.
Selvom skoven stadig er lidt vintergrå har foråret tydeligvis fat og det spirer frem med grønne skud. I græsset i vejsiden, hvor solen rammer, er ulveedderkopperne nu dukket frem – de jager aktivt deres bytte i skovbunden uden brug af edderkoppernes klassiske fangstnet. Også myrerne er blevet aktive, hvor skovmyrerne klumper sig i solen og suger kropsvarmen til sig – og bærer den med ned i boet.
Ungerne ved godt hvad der er i rygsækken – og allerede efter bare en god kilometer rask travetur er “vi bare så trætte – og kan næsten ikke gå mere“, ifølge den mindste på 6 år.
Ungerne bliver sendt afsted som spejdere efter et godt sted, hvor vi kan sidde – og her fejler energien ikke noget. Snart er de tilbage og melder om et perfekt væltet træ inde i skoven, hvor vi alle kan sidde.
Vi sidder helt for os selv i en lysning ca. 100 meter fra stien – som var vi alene i verden. Bogfinken synger “det, det, det ka' jeg sig' lige så tit det ska' være…” (hør den herunder). Det er nu altid fornøjeligt at sidde med en god kop kaffe ude i det fri. Og sikke mange muligheder vi har for det i vores lille land, der faktisk har rigtig god plads de rigtige steder.
Godt at være ude i det fri
Jeg fandt lidt ramsløg og lidt brændenældeskud. Ikke så mange som jeg havde troet, men jeg har en hjemmeforsyning i et vildt, ufriseret hjørne af haven, der udgør et fint supplement, se VildMedHaven.dk. Ungerne har fået brugt en masse energi og fået røde kinder – og så gør det ikke helt så meget, at de skal hjem til skærmen. Jeg selv skal i køkkenet og lave pesto – og en forårskage, da jeg fandt lidt spæde violblomster i skoven, der sammen med lidt tusindefryd fra græsplænen, skal udgøre kagepynten.
…og i morgen går turen til kysten. Jeg er spændt på at se hvad sidste uges blæsevejr har bragt ind på stranden.
Kilder: visitnordjylland.dk. Lydoptagelse: Volker Arnold, xeno-canto.org.
