1500 eller 5000? Hvad betyder vandsøjletryk og hvad er et godt vandsøjletryk? Det og meget mere kan du blive klogere på her.
Hvad er vandsøjletryk?
Når man køber telt, regntøj eller andet overtøj er der ofte angivet et vandsøjletryk. Den tekniske definition på dette er den mængde af vand i millimeter som 1 kvadratcentimeter af materialet kan modstå inden vandet bryder igennem. Vandsøjletryk gør det nemmere for forbrugeren at sammenligne produkter, men der er alligevel nogle ting man som forbruger skal være opmærksom på. Blandt andet er der forskel på, om man har direkte kontakt/berøring til materialet eller man ikke har. Dertil kommer, at ikke alle forhandlere er helt enige om hvilket vandsøjletryk, der kræves for at et produkt kan kaldes 100 % vandtæt. Tøjets eller teltets syninger spiller også ind og så bruger man i øvrigt ikke vandsøjletryk i forbindelse med bomuldstelte, da de fungerer helt anderledes.
Hvornår er materialet vandtæt?
De fleste anser et materiale for at være vandtæt ved et vandsøjletryk på omkring 1.500 mm. Er der eksempelvis tale om et telt er der dog stor forskel på oversejlet og bunden af teltet. Hvor et oversejl med et vandsøjletryk på omkring 3.000 mm modstår det meste regn, bør bunden have et på 8.000-10.000 mm, afhængig af hvor teltet slås op. Det skyldes, at bunden kommer i kontakt med den fugtige jord og man presser direkte på den. I tørre områder er kravet knap så højt.
En anden faktor som spiller ind når man taler om vandtætte materialer er syningerne. Tapede syninger er tapet efter at de er syet sammen. Vand kan komme ind de fleste steder og telte og jakker med tapede syninger holder derfor også bedre vandet ude.
Er der tale om overtøj anbefales der gerne et vandsøjletryk på omkring 3.000–4.000 mm og helst tapede syninger.
Kondens kontra vandsøjletryk.
Nogle oplever, at til trods for at de har købt et telt med tapede syninger og et højt vandsøjletryk, så vågner de alligevel op til et telt med vand og fugt. Det kan selvfølgelig godt være teltet som er utæt, men i de fleste tilfælde skyldes det kondens.
Med et højt vandsøjletryk og tapede syninger er teltet meget tæt i modsætning til eksempelvis et bomuldstelt som er meget mere åndbart. I forbindelse med bomuldstelte benyttes i øvrigt ikke vandsøjletryk, da de fungerer på en helt anden måde.
Derfor dannes der kondens i teltet:
Ophold i teltet når kroppen er varm og svedig giver kondens.
Også den væske vi alle afgiver når vi sover og ånder medvirker til dannelse af kondens.
Hvis der laves mad i teltet kan fugten have svært ved at komme ud af teltet og sætter sig derfor på indersiden af teltet.
Hvis det er muligt så undgå at slå teltet op på fugtig grund da det øger dannelsen af kondens. Et alternativ kunne være, at lægge et teltunderlag under teltet for at minimere kondens.
Hvis der tørres tøj eller fodtøj i teltet vil der dannes kondens når det tørrer.
Ved god ventilation er det muligt, at minimere kondens i teltet, men det kan være svært, ja næsten umuligt helt at undgå det.
MR/
