De farverige indigo-rørhatte!

En stor, flot punkstokket indigo-rørhat med brun hat, rør-orange rørmundinger og små rødorange prikker på stokken. Foto: Captainpixel CC BY-SA 3,0, Wikimedia

Hvis man tror at de lækre spisesvampe hører sensommeren og efteråret til tager man fejl. Svampesæsonen er i fuld gang allerede ved midsommer og når det kommer til farver og smag ligger indigo-rørhattene helt i top.

Dejlig spisesvampe.
Indigo-rørhattene er nemme at kende. De har orangerøde rørmundinger på svampens underside og blåner (indigoblå) ved tryk. De har store brunlige hatte og så er de gode spisesvampe når de er tilberedt. Hvis man indtager dem i rå tilstand er de lettere giftige og kan være skyld i både maveonde og svimmelhed. Punkstokket indigo-rørhat (Boletus luridiforme) og Netstokket indigo-rørhat (Boletus luridus) er almindelig herhjemme og ses hyppigst i sensommeren og det tidlige efterår. Men allerede ved midsommer er de første eksemplarer af indigo-rørhatte normalt hjemtaget til gryderne – og de hører bestemt til blandt de bedre spisesvampe vi har herhjemme.
Punkstokket indigo-rørhat (Boletus luridiforme). Svampen blåner hurtigt når der brækkes et stykke af hatten.
Forvekslingsmuligheder.
Annonce


Man siger, at rørhatte er begyndersvampe, da der er meget få giftige rørhatte i Danmark. Det er også korrekt, men der er dog enkelte arter, der skal undgås. Det er Satans rørhat (Boletus satanas) og Djævle-rørhat (Boletus legaliae), der overfladisk kan ligne indigo-rørhattene. De blåner også ved tryk. (Se foto længere nede i artiklen.)
Begge kan være skyld i forgiftninger med blandt andet diarré og opkastninger til følge. Det er dog heldigvis muligt at skelne dem fra de spiselige svampe. Hvor både Satans rørhat og Djævle-rørhat har lyse hatte, har de spiselige brunlige hatte. Punktstokket indigo-rørhat afskiller sig også fra de andre tre ved ikke at have net på stokken, men er i stedet for prikket af en masse små rødorange punkter.
Netstokket indigo-rørhat kan blandt andet kendes fra de to giftige ved at skære svampen igennem på langs. Ved gennemskæring kan man se en tynd mørk linje mellem selve hatten og rørene (se foto herunder). Det skyldes den røde flade, hvor de gule rør med orange mundinger hæfter fast til hatten. Hos de to giftige svampe hæfter rørene til en mere gul flade og man kan derfor ikke se en mørk linje ved gennemskæring.
Både Satans rørhat og Djævle-rørhat er begge relativt sjældne i Danmark.

Fakta om Punkstokket indigo-rørhat:

Punkstokket indigo-rørhat er en af de bedre spisesvampe vi har herhjemme.

Hatten er brun eller gulbrun og 5-15 cm i diameter.

Stokken er gul, men dækket af små orangerøde punkter.

Rørene er gule med orangerøde rørmundinger.

Den blåner ved såring og tryk.

Den vokser i mager jord i både løv- og nåleskove og er almindelig i Danmark.

Netstokket indigo-rørhat med tydelig orange nettegning på stokken, blåner ved såring og en tydelig tynd mørk linje hvor de gule rør (her blå pga. såring) hæfter til hatten. Foto: H. Krisp CC BY 3,0, Wikimedia.
Fakta om Netstokket indigo-rørhat:

Netstokket indigo-rørhat er en god spisesvamp.

Hatten er lysebrun eller olivengrøn/gullig og 5-15 cm i diameter.

Stokken er kraftig og gul, men har et rødorange groft net.

Rørene er gule med orangerøde rørmundinger.

Den blåner ved såring og tryk.

Fladen, hvor rørene sidder fast på kødet, er rød. Ved Satans rørhat og Djævle-rørhat mangler denne røde flade. Ved gennemskæring ses det som en mørk linje mellem rørene og hatten.

Den vokser oftest i fed jord ved forskellige løvtræer og er almindelig i Danmark.

Satans rørhat med den helt lyse hat. Netstokken er gullig øverst på stokken og rosa nederst. Den har en ubehagelig lugt og ved gennemskæring er der ingen mørk linje mellem kød og rørlag. Foto: Bernypisa CC BY-SA 3,0, Wikimedia
Fakta om Satans rørhat:

Satans rørhat er giftig.

Hatten er i lysegrå nuancer. Enkelte kan være helt lysbrune eller beige. Hatten er 5-25 cm i diameter.

Stokken er kølleformet og stoknettet er gult øverst, men nederst rosafarvet.

Rørene er gule med røde rørmundinger.

Blåner ved såring og tryk.

Den smager mildt, men lugter vammelt – kraftigst fra hatoverfladen.

Den vokser på leret, fed jordbund under løvtræer. Den er sjælden i Danmark.

Djævle-rørhat minder lidt om Satans rørhat, men den har ikke samme grimme lugt. Hatten er også lys, men med lyserøde nuancer. Nettegningerne er rødorange og kødet blåner ved såring. Foto: Xth-Floor CC BY-SA 3,0, Wikimedia
Fakta om Djævle-rørhat:

Djævle-rørhat er giftig.

Hatten er blegrosa til bleg rødorange og 5-15 cm i diameter.

Stokken er ofte i samme nuancer som hatten med netmønster.

Rørene er  gule med rødorange rørmundinger.

Blåner ved såring og tryk.

Den smager mildt, men mangler den ubehagelige luft som Satans rørhat har.

Den vokser på fed jord ved løvtræer blandt andet eg og bøg. Den er meget sjælden, ikke kun i Danmark men hele Europa.

Vidste du;

  • At en sjov aktivitet med børnene i ferien er at lede efter indigo-rørhatte? Når børn først får de farverige svampe i hænderne kan der laves megen underholdning med at ”skrive blåt” med en pind på svampene, hvor både stok, rørmundinger og kød blåner ved såring.
  • At Indigo er et blåt farvestof som udvindes af en ærteblomstret plante fra Indien?
  • At man ikke kan farve garn blåt med indigorørhatte, da garnet ikke bliver blåt, men brunt?
  • At der også findes en Sortblånende rørhat (Boletus pulverulentus) som også er spiselig?
  • At der også findes en Brunstokket rørhat (Boletus badius) som også blåner ved såring og er spiselig?
  • At Rodrørhat (boletus radicans) også blåner, men er sjælden, smager bittert og spises derfor ikke?

Husk svamperådene og hvis du er i tvivl om hvilken svamp du har fundet er der ingen tvivl. Indtag aldrig noget du ikke er 100 % sikker på hvad er.

For nye svampeinteresserede kan det anbefales, at skaffe en god svampebog samt tage på ture med svampekyndige. Man kan eventuelt melde sig ind i Foreningen til Svampekundskabens Fremme. Det er en forening med mange dygtige svampeentusiaster og hvor der også arrangeres svampeture rundt om i landet.

MR/

Kilde: Svampe du kan spise af Jens H. Petersen, vestrehus.dk, svampeatlas.dk, fugleognatur.dk.

 

Annonce