Fem velsmagende svampe du selv kan samle!

Lignende artikler

Spiselige rørhatte.
Spiselige rørhatte.

Der findes mange spisesvampe i den danske natur, men der findes også giftige. Her kommer et bud på 5 svampe som ikke blot er spiselige og velsmagende, men som også er let genkendelige.

Tradition for svampe i århundreder.
I mange lande bl.a. i Østeuropa og Afrika, er svampe en naturlig del af fødegrundlaget og gode spisesvampe anses for delikatesser. I Østen har de i århundreder ikke kun spist svampe, men også anvendt dem medicinsk. I Danmark og de øvrige vesteuropæiske lande har der ikke været de samme traditioner. Dog er der i de seneste år, ikke mindst herhjemme kommet en stigende interesse for svampenes verden. En verden som i nogen grad har været og til stadighed er omgivet af mystik og forsigtighed. Til dels med god grund for der findes svampe i Danmark som er dødeligt giftige. Heldigvis er det få arter som har den egenskab og har man mod på det, er svampenes verden også en verden som kan byde på dejlige kullinariske oplevelser og fantastiske naturoplevelser.

De 10 svamperåd.
At samle svampe og lære dem at kende fra hinanden kræver tålmodighed. Her er der ingen smutveje og med over 1 million arter er det en konstant læreproces. Er man nybegynder er det altid en god ide, at starte med en guidet tur med en svampekyndig. Her læres basis-reglerne om svampe og indsamling. Det er også vigtigt at erhverve sig en god svampebog. Ikke mindst er det vigtigt, at kende de 10 svamperåd og husk er du i tvivl om du har fundet en spiselig svamp, ja så er der ingen tvivl. Så spiser man selvfølgelig ikke svampen!

Her kan du læse mere om svampenes verden.

Lær svampene at kende samt de ti svamperåd.

Mykorrhiza.
Mange svampe har dobbeltgængere som minder meget om hinanden og de kan være svære at artsbestemme blot ved at kigge på den. Som regel skal både størrelse, farve, facon, smag, årstid og voksested med mere kendes. Dertil er det godt at kende de træer som svampene vokser ved. Svampe er nemlig i mange tilfælde afhængige af de træer, der er i nærheden. De danner en symbiose med planterødderne hvorved svampen får adgang til sukkerstoffer. Det kaldes mykorrhiza.

5 velsmagende svampe:

Karl Johan med det tydelige net på stokken og rørmundinger som først er hvide, siden gule.
Karl Johan rørhat med rørmundinger som først er hvide, siden gule.

Karl Johan.

Garvede svampesamlere kan kende en Karl Johan (Boletus edulis) på lang afstand og som nybegynder er det også et godt sted at starte. Karl Johan ligger klart i toppen af listen over gode spisesvampe. Den kaldes også spiselig rørhat.
Rørmundingerne (under hatten) er først hvide og siden gule. Stokken har lys nettegning og hatoversiden er fedtet og brun til gråbrun.
Alle rørhatte er spiselige på nær et par giftige arter som Satans rørhat (der ikke er almindelig herhjemme) og djævle-rørhat (der er yderst sjælden), men de har begge røde rørmundinger og reagerer lyseblåt ved gennemskæring. Det er dog ikke alle rørhatte som smager godt. Blandt andet Galderørhat (Tylopilus felleus) smager meget grimt og bittert.

En klassisk Karl Johan med den tykke stok. Foto: Tocekas CC BY-SA 3,0, Wikimedia
Karl Johan med den klassiske buttede stok. Foto: Tocekas CC BY-SA 3,0, Wikimedia

Karl Johan finder man både i nåleskov og løvskov hele efteråret. Den kan danne store frugtlegemer på 15-20 cm, men enkelte eksemplarer er fundet dobbelt så store.
Karl Johan er bedst hvis de steges lidt hårdt og fjern gerne rørene inden tilberedning, hvis de er blevet gule. De kan godt spises, men får ofte retten til at være meget klistret. Karl Johan er en af de få svampe som kan spises rå – en mild og nøddeagtig smag. Her kan du læse mere om Karl Johan.

Brunstokket rørhat kendes blandt andet på de gule rør som blåner ved tryk. Foto: H. Krisp CC BY 3,0, Wikimedia
Brunstokket rørhat kendes blandt andet på de gule rør som blåner ved tryk. Foto: H. Krisp CC BY 3,0, Wikimedia

Brunstokket rørhat.

Brunstokket rørhat (Boletus badius) er en udmærket spisesvamp. Den kan ikke helt måle sig med Karl Johan, men unge eksemplarer kan næsten i konsistens, men mangler dog lidt i smagen. Det latinske navn badius betyder kastaniebrun, hvilket fint passer til hattens farve som med alderen også bliver fedtet. Rørene er gule og stokken glat og brun og uden net. Rørene blåner ved berøring og det samme gælder for kødet ved gennemskæring.

Vaskeskinds-rørhat har meget grovere rørmundinger end brunstokket rørhat. Den blåner heller ikke så kraftigt ved tryk. Foto: Jerzy Opiola CC BY-SA 3,0, Wikimedia
Vaskeskinds-rørhat har meget grovere rørmundinger end brunstokket rørhat. Den blåner heller ikke så kraftigt ved tryk. Foto: Jerzy Opiola CC BY-SA 3,0, Wikimedia

Den er meget almindelig især i nåletræskove, men findes også i løvskove. Brunstokket rørhat kan forveksles med nogle filtrørhatte f.eks. Filtet rørhat og Vaskeskinds-rørhat, der i øvrigt begge er spiselige, men har mindre kulinarisk værdi.

Skovens guld er et meget passende navn på den flotte kantarel. Foto: Andreas Kunze CC BY-SA 3,0, Wikimedia
Skovens guld er et meget passende navn på den flotte kantarel. Foto: Andreas Kunze CC BY-SA 3,0, Wikimedia

Almindelig kantarel.

Almindelig kantarel (Cantharellus cibarius) eller skovens guld som den også kaldes, er en af de mest kendte svampe herhjemme og det er da også en meget fin spisesvamp. Det er måske ikke altid den nemmeste at finde til trods for den flotte gul/orange farve. I gode kantarel-år lyser de op i skovbunden i både nåle- og løvskove nær stier og veje, men ofte gemmer guldet sig i græsset under mos og lav.

Bleg katarel der med sine kraftige frugtlegemer er en ligeså god spisesvamp som almindelig kantarel. Foto: Wikimedia CC BY-SA 3,0
Bleg kantarel er med sine kraftige frugtlegemer og blegere udseende, en ligeså god spisesvamp som almindelig kantarel. Foto: Wikimedia CC BY-SA 3,0

Almindelig kantarel kan forveksles med andre arter som Bleg kantarel, men denne er også en god spisesvamp. Den de fleste nok forveksler med er orangekantarel. Den er ikke giftig, men kan dog hos nogle forårsage mavebesvær. Den har endvidere blødt og smagsløst kød der gør, at den ikke er interessant kullinarisk. Orange kantarel er som navnet hentyder ofte mere orange og har regelmæssige tvegrenede lameller. Almindelig kantarel dufter ofte svagt af abrikos. Husk dog, at de ikke må spises rå. Du kan læse mere om kantareller og hvordan de opbevares via følgende link:

Kongeår for kantareller.

Sådan opbevarer du dine kantareller.

Blomkålssvampen frugtlegeme kan blive meget stort og eksemplarer på 30 cm i diameter er ikke ualmindelig. Foto: Andreas Kunze CC BY-SA 3,0, Wikimedia
Blomkålssvampen frugtlegeme kan blive meget stort og eksemplarer på 30 cm i diameter er ikke ualmindelig.  Svampen er ikke så almindelig, men let genkendelig. Foto: Andreas Kunze CC BY-SA 3,0, Wikimedia

Blomkålssvamp.

Blomkålssvampen (Sparassis crispa) kan man af og til finde i løbet af efteråret i granskovene. Ved første øjekast kan den godt minde lidt om koralsvampene, men hvor koralsvampene har opstigende grene har blomkålssvampen krusede, flade folder. Farven er nærmest beige, men undgå de mørke, brunlige eksemplarer. Det er gamle svampe som smager bittert. Frugtlegemerne kan nå en størrelse på 30-40 cm.
Blomkålssvampen er en dejlig spisesvamp med en mild smag. Personligt kan jeg godt lide, at lægge svampen i blød i hvidvin, hvorefter de kommer i en gryde og småsimrer med fløde. Smages til med salt og peber og eventuelt lidt citron. Den største udfordring er nok rengøringen, da der nemt kan gemme små dyr inde i den krøllede svamp. Her kan du læse mere om blomkålssvampen.

Velsmagende mælkehat med sin hullede stok. Ved såring bliver kødet langsomt grønt. Foto: Eric Steinelt Cc BY-SA 3,0, Wikimedia
Velsmagende mælkehat med sin hullede stok. Ved såring bliver kødet langsomt grønt. Foto: Eric Steinelt Cc BY-SA 3,0, Wikimedia

Velsmagende mælkehat.

Velsmagende mælkehat (Lactarius deliciosus) er nok den bedste spisesvamp af mælkehattene.  Den finder man ofte i sandet jord ved fyr. Det har et flot orange eller laksefarvet frugtlegeme og stok. Stokken har små huller så det nærmest ligner et net eller at der er trukket film henover stokken. Kødet farves grønligt ved såring. De fleste mælkehatte har hvidt saft, men velsmagende mælkehat har en flot orange mælkesaft som kan ses ved at skære et snit i svampen. Ved indtagelse af større mængder har svampen den egenskab, at den farver urinen rød. Det er dog ganske ufarligt. Svampen har en mild og lidt kødagtig smag efter tilberedning.
Enkelte andre mælkehatte har også orange saft som eksempelvis Granmælkehat (Lactarius deterrimus) og Tvefarvet mælkehat (Lactarius quieticolor) som dog begge er spiselige. Her kan du læse mere om Velsmagende mælkehat.

Har mælkehatten orange saft er den spiselig.

MR/

Kilde: Svampe du kan spise af Jens H. Petersen/Gyldendal, svampeatlas.dk, fugleognatur.dk

ANNONCE
ANNONCE
ANNONCE
Annonce

Seneste artikler

ANNONCE
Deaktivér venligst din Adblocker
Kære læser!
NaturGuide.dk er et 100% gratis magasin med nu over 1300 gratis artikler til dig. Det kan vi kun levere, hvis vores annoncører må vise annoncer. Til gengæld lover vi, at vi ikke generer dig med blinkende, larmende reklamer.
10 % af vores annonce-provenu donerer vi til naturbevarelse. 
Hjælp os med at hjælpe - og deaktivér din adblocker for NaturGuide.dk.

På forhånd tak.
Close