Verdens ældste svane er død!

Verdens ældste knopsvane blev 42 år – og den var ”dansk”.
Selv om man ikke kan sætte nationalitet på en trækfugl, vil jeg alligevel tage mig den frihed, at betegne verdens indtil nu ældste, registrerede knopsvane som dansk – den blev nemlig ringmærket i Danmark.

Knopsvanen blev mærket i Karrebæksminde, ganske få kilometer fra Næstved sygehus hvor jeg i 1972 blev født. Det er en sjov tanke, at fuglen er blevet indfanget og mærket så tæt på mit livs geografiske begyndelsessted. Svanen var to år gammel, da den blev mærket og nåede altså at blive 42 år gammel – en helt utrolig alder.

Knopsvanen kan veje op til 16 kilo og har et vingefang på næsten 2,4 meter. Den er Danmarks nationalfugl, og hvem nyder ikke en fjord, som blinker hvidt af vuggende svaner i sommersolen – er der noget mere dansk?

Thomas Lindy Nissen

Ringmærkning og registrering af fugle kan resultere i helt utrolige observationer. En knopsvane med ringmærkenummeret A2134 blev den 26. april 2010 fundet død, og ringen kunne fortælle, at fuglen blev 42 år. Foto: Thomas Lindy Nissen

Lignende artikler

Lignende artikler

SENESTE FRA NATURGUIDE.DK

UGENS MEST LÆSTE

Naturvejleder