Derfor fejrer vi jul i december

 I december vender mørket og dagene begynder at blive længere.

Sidst i december begynder dagslængden igen at tiltage for den nordlige halvkugle. En begivenhed, der er blevet fejret langt tilbage i tiden – og i dag er baggrunden for at vi fejrer jul i december.

At vi har vintersolhverv skyldes, at den akse, som jorden roterer om sig selv på, hælder 23,4 grader i forhold til vores bane om solen. Aksen peger altid i den samme retning – mod Nordstjernen. Nordstjernen kan du finde ved at finde det mere velkendte stjernebillede Karlsvognen – og forlænge “bagenden” af Karlsvognens to stjerner ca. 5 gange. Se naviger efter stjernerne.

Jul betyder “fest” på oldnordisk.

På oldnordisk, som man talte i Norden i vikingetiden, har ordet “jol” (jul) hovedsageligt haft betydningen “fester”. En af vinterens store fester har været fejring af lysets tilbagevending. Nogle kilder mener at den førkristne jul lå ved vintersolhvervet (21. eller 22. december). Andre angiver at den lå ved midvinternatten mellem 19.-21. januar. I Norden overlevede ordet “jul” kristendommens indførelse. Også de gamle romere fejrede midvinterfest før de blev kristne. Den blev afholdt den 25. december.
Der er en del usikkerhed omkring tidspunktet for Jesus fødsel. Nogle teologer mener at han blev født 7-8 år tidligere end år 0. Der står intet i Bibelen om hvilken årstid Jesus blev født, men ud fra begivenheder, der beskrives i Bibelen ser det ud til at passe med at Jesus blev født i løbet af efteråret – og altså ikke ved den hedenske juletid. En af datidens store teologer Clemens fra Aleksandria (ca. 150-215) gengiver dog at Jesus blev født i april eller maj.
I forbindelse med kristendommens indførelse var det dog praktisk at overtage og legitimere festlighederne, som allerede fandt sted. Fejringen af Jesus fødsel i december hænger derfor i høj grad sammen med de førkristne traditioner.
/NL
Kilder: Kristeligt Dagblad, illvid.dk, dmi.dk, danmarkshistorien.dk, historienet.dk.

Annonce
Annonce