Hvad er en juleflue?
Det sker af og til at en flue i december sværmer omkring en lampeskærm eller sætter sig på fjernsynsskærmen – og man undrer sig over hvad en formastelig flue dog har at gøre på denne tid af året?
Fra gammel tid betegnes en sådan enlig flue for en juleflue. I følge folketroen kunne julefluen bringe held – og ligefrem uheld, hvis man lod sig friste til at klaske den lille gæst.
Det er ofte en almindelige stueflue (Musca Domestica), der er på spil og som regel en lidt heldig en af slagsen, da vinteren ikke er det bedste tidspunkt at bringe fluebørn i form af maddiker til verden. I lune kostalde og opvarmede bygninger kan stuefluen dog formere sig året rundt – og en er måske kortvarigt smuttet ud i kulden og ind igen af et vindue på klem i et nærliggende hus.
Stuefluen har et kort liv og oplever næppe en hel december. Normalt er fluens liv kun et par uger. I løbet af denne tid skal den under normale omstændigheder nå at finde en mage, parre sig – og for hunnens vedkommende også lægge æg. Denne højere mening med livet forundes dog ikke den ensomme juleflue.
Dovne, fluer i vindueskarmen.
Af og til kan vinteren i perioder blive levende af fluer, der har søgt indendørs. Her er der ofte tale om dovne, sløve klyngefluer, der har søgt overvintring i kølige rum, lofter eller revner og sprækker ved vindueskarme. Hvis et rum pludselig varmes op – eller et vindue lukkes op, kan talrige fluer dukke frem.
Klyngefluerne, der er i slægten Pollenia, kravler sløvt rundt på vinduesruden eller summer usikkert rundt omkring lyskilder. I modsætning til stuefluen er disse fluer mere harmløse. De tager ikke føde til sig og kravler ikke hen på marmelademaden som stuefluen. Klyngefluernes larver lever som parasitter på regnorme og de voksne fluer søger kun til husene for at overvintre – og gerne mange sammen, der af navnet klyngeflue.
/NL
Kilder: pestium.dk, wikipedia, naturpaedagogik.dk.
