Når gæssene trækker over landet i v-formationer og pilebuskens gæslinger springer ud er det to stærke tegn på forår. Gæslinger er piletræets små, grå silkebløde han-blomster, som måske med en vis ret har lidt lighed med gåsens unger, der også kaldes gæslinger. Begge virker bløde og dunet.
Bred anvendelse fra pileflet til hovedpinepiller.
Piletræet går langt tilbage i det danske landskab, hvor den hårdføre busk indtog landet da istiden ophørte. I de mange tusinde mellemliggende år fra dengang til nu har piletræet været brugt til mange forskellige formål – lige fra pileflet til ingrediens i hovedpinepiller. Sidstnævnte skyldes at pil indeholder salicin, der dannede grundlaget for medicinalfirmaet Bayerns udvikling af aspirinen i 1899. Bark af hvidpil nævnes helt tilbage i oldtidens ægyptiske og græske skrifter og blev brugt til at behandle feber og smerter.
Et af årets første nektarkilder.
I de første forårsdage står pilens gæslinger med et fint, sølvglinsende skær, men snart udvikler pileblomsterne sig med farverige gule rakler, der tiltrækker forårets bier og sommerfugle. Hun-blomsterne er mere gulgrønne og beskedne i farven og sidder i øvrigt helt for sig selv på deres egen busk. Hos pilene er han og hun adskilt d.v.s. der findes han-træer og hun-træer.
På en lun forårsdag kan en pilebusk i blomst være omgivet af en summende lydkulisse af hundredevis af bier, der her finder kærkommen nektar.
Der findes ca. 25 arter af pil i Danmark. Derudover findes en del krydsninger mellem arterne. Pilene opdeles i vårpile og sommerpile.
Piletræer som rensningsanlæg
Imens skovbruget som oftest regner pilen for et ukrudtstræ har pilen i industriel sammenhæng fået en renæssance i forbindelse med rensning af spildevand i såkaldte rodzoneanlæg, der fungerer ved at spildevand ledes igennem et vådt område at tæt plantede pilebuske. Pilebuskene optager en række af de uønskede stoffer og er dermed med til at rense vandet.
Energipil til biomasseproduktion.
Pil har i de senere år også fundet anvendelse som energikilde i form af biobrændsel. Energipil dækker over en række forskellige, hurtigt voksende pilearter, der høstes som biobrændsel i rotationer på mellem 1 og 4 år. Energipil som biobrændsel anses for et mere CO2 neutralt og miljøvenligt alternativ til de fossile brændsler såsom kul og olie. Definitionen på CO2 neutralt biobrændsel er, at det ikke frigiver mere CO2 ved afbrænding end det optog under væksten. Set ud fra et lokalt natursynspunkt kan ulempen ved energipil synes at være at afgrøden dyrkes ved brug af pesticider og tilført gødskning. Til gengæld kan gødsket energipil give et afkast på ca. 40-60 tons flis pr. hektar hvert 3. år og kan som biobrændsel, globalt set, bidrage til et reduceret CO2-udslip, hvis energipil bruges på bekostning af de fossile brændsler.
/NL
Kilder: HedeDanmark, Helsenyt.com, Wikipedia.
