Aurora – den smukke forårsbebuder!

Af Marianne Riis

Aurora han med de karakteristiske orange vingespidser. Foto: Michael H. Lemmer CC BY-SA 2.5, Wikimedia
Aurora han med de karakteristiske orange vingespidser. Foto: Michael H. Lemmer CC BY-SA 2.5, Wikimedia

Smuk, men giftig.
De fleste er nok enige om, at sommerfugle er smukke, men den hvide/orange Aurora (anthocharis cardamines) er nu alligevel helt speciel. Måske betyder det også noget, at det er en af de første sommerfugle vi ser efter en lang, kold og til tider grå vinter. Sammen med blandt andet dagpåfugleøje og citronsommerfuglen er aurora nemlig en af forårets store budbringere.

Annonce

Hver forår, som regel midt/sidst i april efter løvspring stiger mit humør helt automatisk når jeg ser den første aurora.
Den smukke sommerfugl som nærmest danser fra blomst til blomst efter næring efterlader ikke mange sekunder til at forevige det fine insekt med kameraet før det drager videre til næste blomst. Man skal dog ikke lade sig narre af det smukke udseende for sommerfuglen er giftig!

Morgenrødens gudinde.
Aurora sommerfuglen har tidligere haft andre navne som “eng-våralf” og “springklappens dagsværmer”, men disse navne har aldrig rigtig slået igennem. Navnet Aurora kommer af det latinske aurum som betyder guld og i den romerske mytologi var det også navnet på morgenrødens gudinde.

Aurora hun. Foto: Gilles San Martin CC BY-SA 2.0, Wikimedia
Aurora hun. Foto: Gilles San Martin CC BY-SA 2.0, Wikimedia

Farverne er synsbedrag.
Hannen er den nemmest genkendelige med sine karakteristiske orange vingespidser. Hunnen er knap så farvestrålende som hannen, men har alligevel noget fint og sart over sig.
Hunnen, som har lidt større vingefang end hannen, bliver ofte forvekslet med kålsommerfugle. Især Stor Kålsommerfugl og Grønbroget Kålsommerfugl. Men både hunnen og hannen har en grønmarmoreret underside og det adskiller dem fra kålsommerfuglene.

Den melerede underside på bagvingerne. Foto: Gilles San Martin CC BY-SA 2.0, wikimedia
Den melerede underside på bagvingerne. Foto: Gilles San Martin CC BY-SA 2.0, wikimedia

Hunnen kan dog forveksles med den sjældne grønbrogede kålsommerfugl, men den er mere broget end auroraen. At undersiden ser grønlig ud er dog et synsbedrag for ved nærmere eftersyn kan man se, at det er en sammensætning af grå, hvide, sorte og gule skæl som tilsammen giver det grønmelerede udseende.

Stor præcision ved æglægning.
Aurora er nemmest at se når mælkebøtterne blomster på sit højeste sidst i maj. Det er tidspunktet, hvor de er i største antal og det er også det tidspunkt, hvor engkarse og løgkarse er i et stadie som er optimal for æglægningen.

Æg fra aurora sommerfugl. Foto: Gilles San Martin CC BY-SA 2.0
Æg fra aurora sommerfugl. Foto: Gilles San Martin CC BY-SA 2.0

Æggene lægges på forskellige korsblomster, men med engkarse som favorit. Hunnen lægger kun ét æg per plante som hun udvælger via lugtesansen. En larve kræver nemlig en hel plante for at få nok føde da den kun spiser skulperne. Det er påvist, at æggene kun lægges på de største engkarseplanter og at de skal lægges inden for en periode på 10 dage – tællende fra den dag den første blomst åbner sig. Hvis det ikke sker overlever larven ikke! Sker det for tidligt er skulperne ikke modne til larverne og sker det for sent er de for store og seje for larverne. I begge tilfælde er konsekvensen, at larven dør af sult!

I starten af sommeren er der stadigvæk en del Aurora, men når vi kommer efter Sankthans er sæsonen slut for de flestes vedkommende.

Fakta om Aurora-sommerfuglen:
  • Sommerfuglen flyver fra sidst i april til Sankthans.
  • 1 tredjedel af larverne dræbes af en bestemt snylteflue
  • Larven har mange fjender – her i blandt andre sommerfuglelarver
  • Larven bliver fuldvoksen på kun 2-3 uger.
  • Langstrakte elegante pupper anbringes i lav vegetation. Puppestadiet varer til næste forår.
  • Aurora holder til ved enge, grøfter, skovlysninger, haver og langs hegn. Helst hvor det er lidt fugtigt.
  • Sommerfugl i hvidvingefamilien med et vingefang på 31-50 mm. Hvis larven ikke har fået nok mad kan der opstå dværgformer.
  • Udbredt i det meste af landet dog fåtallig på vestkysten (især fra Hanstholm til Esbjerg)

MR/

Kilde: Danske dagsommerfugle af Michael Stoltze, Gyldendal. Gads håndbog om sommerfugle. Wikipedia