Oplev flagermus – nattens jægere

Hvert fjerde pattedyr på jorden er en flagermus (Chiroptera). I Danmark findes nu 18 arter.

I skumringen ses flagermusene jage insekter omkring bygninger, lygtepæle eller ved skovlysninger – gerne omgivet af ældre løvtræer. Ved udgangen af oktober, hvis det er koldt, begynder flagermusene at gå i dvale.

Flagermus er en del af den klassiske Halloween-udsmykning, der dyrker gru og uhygge. I virkeligheden er vores flagermus fascinerende og helt harmløse insektspisere som du forholdsvis let kan opleve i virkeligheden. Foto: Serezniy/Dreamstime.com.

Når efteråret nærmer sig har flagermusene travlt med at spise så meget mad som muligt for at opbygge kropsfedt til den kommende vinter.
Nogle forbinder flagermus med uhygge og gyserfilm og de flyvende pattedyr er fast inventar i oktobers Halloween-udsmykning. Det skyldes nok især forbindelsen med bloddryppende vampyrhistorier, herunder den berygtede grev Dracula. Det faktum at flagermus ikke er så charmerende af udseende samt er aktive ude i nattemørket har sikkert gennem tiderne bidraget til fantasierne.

Skimmelflagermusen parrer sig om efteråret. Denne art opleves af mange netop fordi den er knyttet til bygninger året rundt. Om vinteren søger den mod overvintring i højhuse i storbyerne. Hannernes revirlyde er hørbare for det menneskelige øre. Foto: Geza Farkas/Dreamstime.com.

Største og mindste

Dværgflagermusen (Pipistrellus pipistrellus) er vores mindste art. Dyret måler kun 40 mm og vejer ikke mere end 4-8 gram. Brunflagermusen og sydflagermusen er vores største arter med et vingefang på ca. 36-40 cm.

Flagermus orienterer sig i mørket ved hjælp af sonarlyde og udnytter ekkoet fra deres egne skrig. Her en frynseflagermus på et loftrum. Foto: Rudmer Zwerver/Dreamstime.com.

Flagermusen ”ser” med ørerne

Flagermus hører til pattedyrene. De orienterer sig ved at udsende skrig på samme måde som en ubåd udsender sonarlyde. Flagermusene lytter til ekkoet af deres eget skrig. Når skriget rammer et træ, en mur eller et insekt kastes lyden tilbage som et ekko. Ud fra dette kan flagermusen lynhurtigt danne sig et billede af sine omgivelser. Flagermusen hører dermed det vi ser med øjnene og den kan bruge sine sonarskrig så effektivt, at den kan fange insekter i luften. Flagermusens skrig – såkaldte ultralyde, er i en frekvens, der ligger over den menneskelige høregrænse på 20 kHz. Kunne vi høre disse lyde ville vi opdage at sommernatten er fuld af skrigende flagermus. Til gengæld kan vi opfatte dyrenes sociale lyde – herunder parringsskrig, da de ligger inden for vores høregrænse.

Batdetektor
En batdetektor kan opfange flagermusens skrig og transformere dem til frekvenser vi kan høre. Med en detektor er det derved muligt, at registrere de forskellige arter.

Finder du flagermus på jorden?

Finder du flagermus på jorden bør de ikke håndteres uden handsker. Her en Brunflagermus, der er vores største art. Foto: Jamesahanlon/Dreamstime.com.

Læs også: 10 ting du ikke vidste om flagermus!

Af og til sker det, at man finder en flagermus på jorden. Dyret kan være sygt, men mange gange er der blot tale om en stor unge, der endnu ikke har fået helt styr på flyveteknikken. Udmattede flagermus, der ikke har haft held til at finde føde kan finde på at nedsætte deres stofskifte og næsten gå i dvale. Det bedste er forsigtigt, at hjælpe flagermusen i sikkerhed f.eks. op på en gren eller i ly under et tagudhæng. Herfra kan den lettere flyve væk, når den er kommet til kræfter. Nogle flagermus kan måske være smittet med rabies (hundegalskab), der ved bid kan overføres til mennesker. Brug derfor altid handsker, hvis du håndterer en flagermus.

Er vejret mildt kan man opleve flagermus langt hen på efteråret. Flagermusen til venstre er fotograferet i november i Nordjylland ved brug af blitz. Til højre en dværgflagermus på en pegefinger. Foto: Niels Lisborg/NaturGrafik.dk.

Flagermusen om sommeren

Om sommeren søger flagermusene til områder, hvor der gode betingelser for føde – d.v.s. mange insekter.
Hun-flagermusene samles i ynglekolonier, hvor ungerne fødes – typisk i juli. Dværgflagermusen får ofte kun en unge.
I starten af august er ungerne så store, at de begynder at få de første flyveerfaringer. Af og til sker det at en unge nødlander på jorden. Er katten eller ræven i nærheden kan det blive skæbnesvangert.
Det er ikke altid populært, at huse en ynglekoloni af flagermus, idet der kan medfølge lugt- og støjgener. De færreste værter oplever dog problemer.

Flagermusen går i dvale om vinteren

Nordjyske flagermus, der har søgt overvintring i en gammel bunker fra 2. Verdenskrig. Flagermus hænger med hovedet nedad. Foto: Niels Lisborg/NaturGrafik.dk.

I Danmark opsøger dyrene et passende vinterkvarter, hvor de kan gå i dvale og sove køligt, men frostfrit indtil det igen bliver forår og insekterne vender tilbage. Hule træer, fuglekasser og ikke mindst huse, hvor de kan trænge ind under tagryggen, er velegnede opholdssteder. I modsætning til mus og rotter gnaver flagermus ikke i ledninger og isolationen. Dværgflagermusen finder et egnet sted i nærheden af hvor den har tilbragt sommeren, mens andre arter som vandflagermus og damflagermus trækker til velkendte opholdssteder som de danske kalkminer, der kan huse flere tusinde flagermus.

Flagermusekasse

Redekasser til flagermus

Du kan bygge redekasser til flagermus. Du kan lave en kasse til flagermus på samme måde som til fugle. Kassen skal blot have indgangshullet for neden – nærmest som en fuglekasse på hovedet. Det bedste er at lave en 3-4 cm bred spalte forneden. Brug gerne ru brædder eller sæt små tynde lister på tværs på indersiden af kassen som dyrene kan gribe fat og hænge i.

Natsværmere har udviklet hørelse for at undgå at blive spist

Natsværmeren bjørnespinder har gennem evolutionen lært at høre flagermusene. Foto: Niels Lisborg/NaturGrafik.dk.

Som et trin i den evige evolution har nogle natsværmere som f.eks. vores hjemlige bjørnespinder udviklet hørelse for at undgå at blive spist af flagermus. Natsværmere har eksisteret længe før flagermusene. Da de flyvende pattedyr indtog nattehimlen fik natsværmerne pludselig en god grund til at udvikle ører, der kunne opfatte flagermusens jagtskrig. Læs mere.

Vampyrflagermus og kæmpeflagermus

Der findes flagermus, der lever af at suge blod ligesom vampyrerne vi kender fra film. Vampyrflagermusen er ikke særlig stor og den kan næsten ubemærket suge blod på f.eks. køer og heste. Man skal helt til Sydamerika for at opleve vampyrerne. De største flagermus, der findes er de såkaldte flyvende hunde, der lever i troperne. I store flokke kommer de flyvende henover junglen på jagt efter frugter.

kilde: Danmarks Pattedyr, Bent Muus m.fl., DR – Viden om, Bat Conservation International: Featured foto: Pipistrelflagermus, Rudmer Zwerver/Dreamstime.com.

Lignende artikler

Lignende artikler

SENESTE FRA NATURGUIDE.DK

UGENS MEST LÆSTE

Naturvejleder