Flagermus (Chiroptera)

Flagermus – nattens jægere
Nogle forbinder flagermus med uhygge og gyserfilm. Det skyldes nok især forbindelsen med bloddryppende vampyrhistorier, herunder den berygtede grev Dracula. Det faktum at flagermus ikke er så charmerende af udseende samt er aktive ude i nattemørket har sikkert gennem tiderne bidraget til fantasierne.



Hver fjerde pattedyr på kloden er en flagermus

I Danmark er der registreret 17 arter af flagermus, men på verdensplan findes der op imod 1000 arter af flagermus. Det vil faktisk sige, at hvert 4. pattedyr på kloden er en flagermus. Alligevel er der rigtig mange mennesker, der aldrig har set en lyslevende flagermus. Om natten er det af gode grunde svært at se dyrene, men hen under aften samt i de tidlige morgentimer i sommerhalvåret, kan man sagtens opleve de flyvende pattedyr på himlen i flaksende flugt efter insekter.

Annonce

Dværgflagermusen (Pipistrellus pipistrellus) er vores mindste art. Dyret måler kun 40 mm og vejer ikke mere end 4-8 gram. Brunflagermusen og sydflagermusen er vores største arter med et vingefang på ca. 36-40 cm.

Flagermusen ”ser” med ørerne
Flagermus hører til pattedyrene. De orienterer sig ved at udsende skrig på samme måde som en ubåd udsender sonarlyde. Flagermusene lytter til ekkoet af deres eget skrig. Når skriget rammer et træ, en mur eller et insekt kastes lyden tilbage som et ekko. Ud fra dette kan flagermusen lynhurtigt danne sig et billede af sine omgivelser. Flagermusen hører dermed det vi ser med øjnene og den kan bruge sine sonarskrig så effektivt, at den kan fange insekter i luften. Flagermusens skrig – såkaldte ultralyde, er i en frekvens, der ligger over den menneskelige høregrænse på 20 kHz. Kunne vi høre disse lyde ville vi opdage at sommernatten er fuld af skrigende flagermus. Til gengæld kan vi opfatte dyrenes sociale lyde – herunder parringsskrig, da de ligger inden for vores høregrænse.

Finder du flagermus på jorden?
Af og til sker det, at man finder en flagermus på jorden. Dyret kan være sygt, men mange gange er der blot tale om en stor unge, der endnu ikke har fået helt styr på flyveteknikken. Udmattede flagermus, der ikke har haft held til at finde føde kan finde på at nedsætte deres stofskifte og næsten gå i dvale. Det bedste er forsigtigt, at hjælpe flagermusen i sikkerhed f.eks. op på en gren eller i ly under et tagudhæng. Herfra kan den lettere flyve væk, når den er kommet til kræfter. Nogle flagermus kan være smittet med rabies (hundegalskab), der ved bid kan overføres til mennesker. Brug derfor handsker, hvis du håndterer en flagermus.

I sommerhalvåret kan man ofte se flagermus omkring skumringstid bl.a. de større arter som nordflagermus og sydflagermus. Til højre ses en dværgflagermus på en finger. Foto: Niels Lisborg
I sommerhalvåret kan man ofte se flagermus omkring skumringstid bl.a. de større arter som brunflagermus og sydflagermus. Til højre ses en dværgflagermus på en finger. Foto: Niels Lisborg

Flagermusen om sommeren
Om sommeren søger flagermusene til områder, hvor der gode betingelser for føde – d.v.s. mange insekter.
Hun-flagermusene samles i ynglekolonier, hvor ungerne fødes – typisk i juli. Dværgflagermusen får ofte kun en unge.
I starten af august er ungerne så store, at de begynder at få de første flyveerfaringer. Af og til sker det at en unge nødlander på jorden. Er katten eller ræven i nærheden kan det blive skæbnesvangert.
Det er ikke altid populært, at huse en ynglekoloni af flagermus, idet der kan medfølge lugt- og støjgener. De færreste værter oplever dog problemer.

Flagermusen går i dvale om vinteren
I Danmark opsøger dyrene et passende vinterkvarter, hvor de kan gå i dvale og sove køligt, men frostfrit indtil det igen bliver forår og insekterne vender tilbage. Hule træer, fuglekasser og ikke mindst huse, hvor de kan trænge ind under tagryggen, er velegnede opholdssteder. I modsætning til mus og rotter gnaver flagermus ikke i ledninger og isolationen. Dværgflagermusen finder et egnet sted i nærheden af hvor den har tilbragt sommeren, mens andre arter som vandflagermus og damflagermus trækker til velkendte opholdssteder som de danske kalkminer, der kan huse flere tusinde flagermus.

Batdetektor
En batdetektor kan opfange flagermusens skrig og transformere dem til frekvenser vi kan høre. Med en detektor er det derved muligt, at registrere de forskellige arter.

Flagermusekasse

Redekasser til flagermus
Du kan bygge redekasser til flagermus. Du kan lave en kasse til flagermus på samme måde som til fugle. Kassen skal blot have indgangshullet for neden – nærmest som en fuglekasse på hovedet. Det bedste er at lave en 3-4 cm bred spalte forneden. Brug gerne ru brædder eller sæt små tynde lister på tværs på indersiden af kassen som dyrene kan gribe fat og hænge i.

Natsværmere har udviklet hørelse for at undgå at blive spist
Som et trin i den evige evolution har nogle natsværmere som f.eks. vores hjemlige bjørnespinder udviklet hørelse for at undgå at blive spist af flagermus. Natsværmere har eksisteret længe før flagermusene. Da de flyvende pattedyr indtog nattehimlen fik natsværmerne pludselig en god grund til at udvikle ører, der kunne opfatte flagermusens jagtskrig.

Vampyrflagermus og kæmpeflagermus
Der findes flagermus, der lever af at suge blod ligesom vampyrerne vi kender fra film. Vampyrflagermusen er ikke særlig stor og den kan næsten ubemærket suge blod på f.eks. køer og heste. Man skal helt til Sydamerika for at opleve vampyrerne. De største flagermus, der findes er de såkaldte flyvende hunde, der lever i troperne. I store flokke kommer de flyvende henover junglen på jagt efter frugter.

kilde: Danmarks Pattedyr, Bent Muus m.fl., DR – Viden om, Bat Conservation International

Annonce